118 / 192
der gjores et Forsøg paa at lade ham i Stikken her, saaledes
at han personlig skulde svare til de af ham til Svendene
udbetalte Penge, erklærede en Lavsforsamling dog saa godt
som enstemmig, at Sagen var Lavets.
Svendene vedkom
Lavet.
O g i denne Belysning har det ogsaa nogen Inter
esse at se, at selv en saa inkarneret Mesterfjende som den
ovenfor nævnte Josef Jansen kunde blive Mester. Det var
i 1748, at han fører den vældige Kamp, og allerede Aaret
efter stod han sit Mestersvendsaar; i 1750 blev han Inter
essent i Lavet.
Der var og blev dog Uro og Opposition i ham. 1764
klager Oldermand S. N. Buch til Magistraten over, at han
i en Lavssamling er bleven mødt med Haanhed, Foragt og
Bespottelse; under Bulder og Allarm havde man truet med
at slænge hans Son, som han betjente sig af som Skriver,
ud af Doren. Resultatet blev, at Oldermanden gik ind paa
ikke oftere at benytte Sonnen som Skriver, og at Josef
Jansen som Ophavsmand til Spektaklerne blev mulkteret
paa 1 Rd. til Lavets Fattige.
Forholdet til hans Hustru,
Johanne Marie Lystrup, har muligvis heller ikke værer helt
roligt.
Den 22. December 1773 fandtes hun druknet i
Kanalen ved Gammel Strand. Det oplystes ved den Lejlig
hed, at hun var 48 Aar gammel, havde født sin Mand 12
Born, havde været noget forfalden til Drik, samt at Ægte
fællerne i halvtredje Aar havde levet separerede.
Da hun
imidlertid formentlig kun i Vildelse havde søgt Døden,
fandt hendes Begravelse med Kancelliets Tilladelse Sted paa
en Kirkegaard, men uden Ceremonier og uden Jordpaaka-
stelse af nogen Præst.
Skomagernes Ligkasse troede dog
herefter at kunne negte at udbetale Begravelseshjælpen,
men selvfølgelig anlagde saa Josef Jansen Sag imod den, og
her som tidligere førte han Sejren hjem.
Ved Hof- og
Stadsrettens Dom af 13. November 1775 blev Ligkassen
Væsentlig om Svendene.
107