122 / 192
Forordningen af 21. Marts 1800.
I II
dag, kunde en Mester ganske rigtig skille sig ved en Svend
ved at sige til ham: »jeg betakker mig for hans Arbejde«,
men en Svend kunde paa en ganske lignende Maade sige
sig løs fra sin Mester.
O g endelig var Bekostningen ved
at blive Mester ikke 70 Rd., men kun 35 Rd. 1 Mk., idet
der betaltes:
T il A m te t.............................................................
8
Rd. » Mk.
T il Am tets Fattige i Fattigbøssen . . . .
For Fritagelse for som yn gst Mester at
» —
3
—
tilsige i Am tets Æ r in d e r ...................
4
— » —
T il L a v sh u s e t.....................................................
F o r
0 1
derm andensVæ relser,m edensStyk-
1 — » —
m esteren arbejder paa M esterstykket
4
— » —
Indskud efter k o n geligO rd retilL ig k assen I — 2 —
Den første Maaneds A fgift til Ligkassen » — 1 —
F or B o rg e rsk a b e t............................................ 10 —
3
—
I Magistratens F a ttig b ø s se .........................
» —
3
—
F or B o rg e r b re v e t............................................
I — 1 —
T il R aadhus-Betjentene.................................
3
— » —
T il P o litie -B e tjen te n e ....................................
1 — » —
tilsamm en. . .
35
Rd. 1 Mk.
A f dette Beløb faldt 16 Rd. 1 Mk. paa Erhvervelsen af
Borgerskab m. m., som Lavet Intet havde med at gjore;
kun de 19 Rd. angik Lavet, og ser man bort fra de senere
som obligatoriske indførte Afgifter for Lokalet hos Older
manden og til Ligkassen, er det i væsentlig Overensstem
melse med, hvad der blev Resultatet af Bestemmelserne i
1762.
Herom siger Skrivelsen dog Intet, men den er in
teresseret i at kunne oplyse, at der ikke som Mesterstykke
fordredes Lorfærdigelse af et Stykke gammeldags Fodtøj,
der ikke mere var i Mode og derfor var usælgeligt; hvad
der krævedes, var et Par nymodens Støvler med stive Skaf
ter, ved hvis Lremtilling den Paagjældende ikke behøvede
at lide noget Tab.
O g saa vises det, at der ikke peku
niært vandtes meget ved at gaa Lrimestervejen istedenfoi