121 / 192
110
Forordningen af 21. Marts 1800.
de op paa Dagen hørte, at Kommissionen var sat, og at
den havde vist Tømmersvendene Medfølelse, blev de »ru
sende af Glæde«, hvad der indvirkede paa deres Optræden,
da de Dagen efter bleve stævnede for Kommissionen.
De
klagede ved denne Lejlighed først og fremmest over, at de
ikke havde Lavssamlinger nok, de ønskede en Krodag hver
fjerde Uge; dernæst var det uretfærdigt, at de skulde opsige
Mesterne med et vist Varsel, medens Mesterne kunde skille
sig ved dem uden Varsel, og saa kostede det endelig altfor
meget at blive Mester; at gjore Mesterstykke medførte en
Udgift paa 70 Rd.
Kommissionen foreholdt dem Unød
vendigheden og Skadeligheden af mange Samlingsdage,
men stillede forøvrigt dem lige som alle andre Svende i
Udsigt, at en Svend efter visse Aar skulde kunne blive Fri-
mester og igjen efter nogle Aars Forløb Lavsmester, og da
den derpaa i Kongens Navn tilsagde dem Tilgivelse for det
Forbigangne, hvis de vilde forholde dem som rolige og
gode Undersaatter og altsaa gaa i Arbejde igjen, lovede de
dette med hoj Røst og oprakte Hænder.
Forsaavidt var Freden paany oprettet i Skomagerlavet,
men Mesterne vare langtfra glade, hvad der kan ses af den
lange Skrivelse, Oldermand Greiter sammen med sine fire
Kvartalsmestere under 29. September s. A. tilstillede Kom
missionen. De imødegik først Svendenes Udtalelser og be
gyndte med at udtrykke deres Glæde over, at Kommissio
nen ikke vilde gaa med til Etableringen af flere Krodage.
Forholdet var nu saadant, at naar Svendene holdt Krodag
en Mandag, arbejdede de hverken Tirsdag eller Onsdag,
muligvis lidt 0111 Torsdagen, men som Regel tog de først
fat om Fredagen for at kunne faa nogle Penge til Sondagen
i Forbindelse med de 12 Sk., de skulde have i Spisepenge
istedenfor Sondagsmaaltidet.
Hvad dernæst den gjensidige
Opsigelse angik, da stod de to Parter fuldstændig lige. Ved
de fire Vandretider, Nyaar, Paaske, St. Hansdag og Mikkels