103 / 192
92
Væsentlig om Svendene.
rence ved Majtræet.
Skomagerdrengene beholdt Marken,
og Rebslagerdrengene maatte ikke alene give en Tønde
01
tilbedste, men »paa Skomagerdrengenes Honnør« svinge
deres Fane gjennem Klosterstræde, der jo var Skomagernes
særlige Gade.
Det er, som om det stillesiddende Liv ved Spandrem
og Risp, der dog ogsaa krævede Arbejde med de skarpe
Skomagerknive og de spidse Syle, vakte Lyst til at spille
Helte.
Den tyske Skomagersvend Hans von Sagan, der
var godt kjendt af de danske Skomagere, stod jo som et
straalende Forbillede.
Hans Tapperhed i Slaget, der ko
stede ham hans ene Ben (se ovfr. S. 4-5), skaffede de tyske
Skomagere Ret til at føre Dobbeltørnen i Segl og Fane,
og saa nær stod de danske Skomagere de tyske, at de til
tog sig den samme Ret. Mindst tolv danske Skomagerlav
føre Dobbeltørnen i deres Segl, og det ældste af dem,
Roskildes, der her er afbildet, bærer Aarstallet 1629.
I
Aarhus-Lavets meget yngre, ogsaa her afbildede Segl staar
den enbenede Hans von Sagan ved Siden af Ørnen.
Det
kjøbenhavnske Lav fulgte ikke efter i dette Spor. Det be
holdt sit Segl med de gamle Helgener St. Crispin og St.
Crispinian, men saa vist som Skomagernes Knive blinke i