72 / 133
E N N Y I N D S T I L L I N G
De store Forhaabninger, som vort Samfund havde knyttet til Folkeforbundet og
dets Evne til paa en fredelig Maade at løse mellemfolkelige Konflikter, skulde ikke
blive opfyldt. Den politiske Spænding, som prægede Forholdene i Europa i Aarene før
September 1939, og den i Forbindelse hermed stedfundne Oprustning, som havde et saa
usædvanligt Omfang, skabte hos Assurandørerne en stadig voksende Forstaaelse for,
at Tegning af Krigsforsikring krævede en Ny indstilling, ikke mindst i Betragtning af
Luftvaabenets Udvikling, som kunde medføre saa umaadelige og uoverskuelige Øde
læggelser, at de langt kunde overgaa, hvad det private Forsikringsvæsen var i Stand
til at bære.
Som et Led i Arbejdet for at begrænse Assurandørernes Risiko traf de engelske
Assurandører i 1937 en Overenskomst, hvorefter al Tegning af Krigsrisiko paa Bygnin
ger, Varer og andet Løsøre paa Land fremtidig blev udelukket. Denne Overenskomst
vandt meget stor Tilslutning Verden over. Saadan Krigsrisiko var ganske vist kun
ganske undtagelsesvis tegnet i Danmark, men for de danske Selskabers store inter
nationale Brandforsikringsforretning var Overenskomsten af allerstørste Betydning.
Overenskomsten dannede et Forbillede for den Aftale, de engelske Søassurandører
indgik i 1938, hvorefter Varer under Transport fremtidig kun kan krigsforsikres, naar
de befinder sig om Bord i det søgaaende Skib, idet der dog i Tilfælde af Omladning
ydes en tidsbegrænset Dækning i Mellemhavn. Denne Overenskomst, i England kaldet
„the waterborne agreement“, blev ligeledes tiltraadt af de danske Søassurandører, for
hvem den betød en stor Aflastning for de alvorlige Tab, som Ødelæggelse af større
Havneomraader kan medføre.
Der var hos de danske Assurandører skabt Forstaaelse for, at Krigsforsikring i
første Række bør baseres paa Dækning i det skandinaviske Marked, og da den abes
sinske Konflikt medførte Anmodning om Tegning af Krigskaskoforsikring, traf
66
skandinaviske Selskaber i Efteraaret 1935 en Overenskomst, hvorefter Reassurance
af Selskabernes Krigskaskoforsikring ganske overvejende baseredes paa skandinavisk
Dækning. Denne Sammenslutning, almindeligt kaldet „Den Nordiske Krigspool“,
skabte en efter skandinaviske Forhold betydelig Dækningskapacitet.
Skabelsen af dette betydelige skandinaviske Marked har sikkert haft sin Værdi
for Rederne, som ellers havde været helt afhængige af udenlandske Assurandører.
Dette blev navnlig Tilfældet under den spanske Borgerkrig samt under Krigen i Øst
asien, hvor de danske Søassurandører i Kraft af de Reassurancemuligheder, „Poolen“
6 8