bragte Baltica, kom imidlertid meget belejligt. De store Afskrivninger, som Kurs
reguleringen af Fondsbeholdningen krævede i 1931, kunde delvis afholdes af Driften,
og da den amerikanske Valuta i 1933 forlod Guldmøntfoden, hvad der medførte, at
Baltica i dette Aar maatte anvende Kr. 1.100.000 til Nedskrivning af Kurstab paa
Fonds og Valuta, var Selskabets Driftsregnskab saa godt, at hele dette Tab kunde
bæres af Driftsregnskabet, som endda kom til at udvise et betydelig øget Overskud.
G U L D E T P A A V A ND R I NG
Den Uro, som i de sidste 10 Aar Verden over har præget det økonomiske Liv og
dermed ogsaa de enkelte Landes Valutaforhold, i Forbindelse med den Spænding,
som i mange Aar bestod i internationale politiske Forhold, har givet sig de kraftigste
Udslag i den internationale Guldhandel. Alt som det økonomiske og politiske Baro
meter svingede, bevægede Guldforsendelserne sig mellem Europa og Amerika, desværre
for vor Verdensdel overvejende i vestgaaende Retning. Selv om saadanne Forsendelser
maa anses som udmærkede Forsikringsobjekter, stillede de dog de store Søforsikrings
markeder og dermed alle internationalt arbej dende Søassurandører overfor Opgaver, der
næsten oversteg Kræfterne, idet de Værdier, der kom til Transport med det enkelte
Skib, ofte naaede saadanne Højder, at alle Erfaringer kuldkastedes.
Dette blev ikke mindst Tilfældet, da De forenede Stater i Marts 1934 paany, om
end ikke definitivt, guldfæstede den amerikanske Valuta. Det viste sig dengang, at
de under de internationale Søforsikringskontrakter forekommende Deklarationer paa
Guldforsendelser skulde komme til at kumulere i en Udstrækning, ingen havde tænkt
sig mulig. Medens Værdien af de Varepartier, som begæredes søforsikret, ikke var steget
tilnærmelsesvis saa stærkt, som Valutaerne var deprecieret, gjaldt dette i Kraft af For
holdenes Natur ikke for Guldforsendelserne, hvad der gjorde de enkelte Genforsik
ringskontrakters Maksimalbestemmelser aktuelle paa en for Reassurandørerne meget
ubehagelig Maade. Der er da ogsaa adskillige Eksempler paa, at Søassurandørerne i
Tilfælde, hvor Engagementerne var kommet langt over det forsvarlige, har maattet
betale det tyvedobbelte af Originalpræmien for i det allerede overfyldte Marked at
blive aflastet gennem Reassurance. Saadanne Præmier maatte betales, uanset at disse
Forsendelser som Regel fandt Sted med de store hurtige Passagerskibe i den nordatlan
tiske Trafik. Heldigvis har disse Aars mange Guldforsendelser haft et gunstigt Forløb,
men det er blevet et for Søassurandørerne vigtigt Programpunkt, at Værdien af Guld
forsendelser, som transporteres paa en enkelt Køl, bør have en rimelig Begrænsning.
66