65 / 133
mere i Tvivl om, hvilken Rolle Forsikringsselskaberne vilde komme til at spille i en
saadan Udvikling. Baltica’s Ledelse nærede stor Ængstelse for den med Kreditforsik
ring forbundne Risiko, og Selskabet traadte derfor i Forhandling med forskellige her
værende Selskaber for i Fællesskab med disse at søge et dansk Kreditforsikringsselskab
dannet. Herved skulde det være muligt for det enkelte Selskab at yde Bidrag til denne
Sags Løsning med en begrænset Indsats.
Forhandlingerne herom blev i 1928 ført ret langt frem. Imidlertid opstod der netop
paa dette Tidspunkt mægtige Tab for mange af de europæiske Kreditforsikringssel
skaber. Adskillige ældre Forsikringsselskaber, som havde optaget Branchen, blev rystet
i deres Grundvold; flere ansete Forsikringsmænd, der derved havde paataget sig mere,
end de magtede, maatte forlade deres Selskaber. Kreditforsikring var i højeste Grad
kommet i Miskredit. Lysten til at gøre en Indsats var paa Nulpunktet.
Spørgsmaalet om Dannelse af det paatænkte Selskab blev derfor stillet i Bero og
er ikke siden taget op, hvilket maa beklages, da et saadant Kreditforsikringsselskab,
ledet med Forsigtighed efter rent forsikringsmæssige Principper, sikkert havde haft
en Mission.
Baltica har ikke kunnet beslutte sig til selv at optage denne Branche, der som
Følge af det noget spekulative Moment, der knytter sig til Kreditforsikring, ikke godt
lader sig forene med adskillige af de Forsikringsbrancher, som Baltica driver. Baltica’s
Ledelse var ogsaa utilbøjelig til indenfor Baltica’s Rammer at skabe den Spire, der let
kunde blive Begyndelsen til en meget stor Kreditforsikringsafdeling, som i Nedgangs
tider kunde berede Selskabet de alvorligste Vanskeligheder.
D I R E K T I O N E N U D V I D E S
Den Periode, der her er skildret, skulde ikke gaa til Ende uden en betydningsfuld
Nyordning af Selskabets Direktionsforhold. Baltica’s oprindelige Vedtægter bestemte,
at den daglige Ledelse skulde forestaas af en eller to Direktører. Udviklingen havde
imidlertid medført, at de vigtige og meget repræsentative Stillinger, som indtoges af
Selskabets juridiske Sekretær, Overretssagfører Chr. Olrik, og af Dr. Gerard Landry,
gennem det af disse hver paa sit Omraade ydede værdifulde Arbejde havde faaet
Karakter af Underdirektør-Stillinger, uanset at Vedtægterne ikke aabnede Adgang
hertil.
I 1931 besluttede Bestyrelsen at foreslaa Baltica’s Vedtægter ændret saaledes, at
de fremtidig tillod Udnævnelse af Underdirektører, hvorved der vilde blive skabt den
61