60 / 133
Selskabers Stilling, som Efterkrigsaarene havde bragt, ikke var endelig, og var derfor
forberedt paa yderligere Tab; disse blev dog ikke store, for nogles Vedkommende endog
mindre end ventet.
Derimod kom det som ikke saa lidt af en Overraskelse, da det i Slutningen af
Tyverne viste sig, at to store kontinentale Selskaber, hos hvem Baltica havde genfor
sikret forskellige Forretninger, maatte træde i Likvidation, hovedsagelig grundet paa
Tab paa international Sø-Kaskoforretning. Heldigvis havde Baltica hos den største af
disse Forbindelser Sikkerhed i et Depot, som medvirkede til at begrænse Tabet. Var
saadanne Tab end beklagelige, var de dog ikke af mere alvorlig Karakter, da de ikke
berørte dansk Forsikringsvæsens Prestige. Dette var imidlertid i høj Grad Tilfældet,
da Landets ældste, over 200 Aar gamle Søforsikringsselskab, „Det Kgl. oktr. Sø-
Assurance-Kompagni“, i 1930 maatte træde i Likvidation. Selv om det havde været
kendt, at „Kompagniet“ ikke stod stærkt, kom dets Sammenbrud dog for mange som
en smertelig Overraskelse, idet man havde vægret sig ved at tro, at det gamle Kom
pagni skulde komme til at friste saa krank en Skæbne.
Af mange Grunde maatte dette Sammenbrud føles som særlig pinligt og ikke
mindst ved den Opmærksomhed, som det vakte i Ind- og Udlandet. Danske Assuran
dører havde i de forløbne Aar ved maalbevidst Arbejde genoprettet dansk Forsik
ringsvæsens Prestige, som havde været saa haardt ramt gennem Efterkrigsaarenes
Hændelser. Der blev da ogsaa gjort Forsøg paa ved fælles Indsats fra de danske Sø
assurandørers Side at hidføre en Ordning, saaledes at en Likvidation kunde undgaas,
men Bestræbelserne forblev resultatløse. Stillingen var for uoverskuelig og yderligere
vanskeliggjort ved, at „Kompagniet“ kun disponerede over en meget beskeden direkte
dansk Forretning, der ikke repræsenterede nogen virkelig Værdi, der kunde danne
Grundlag for en Hjælpeaktion.
56