forønskede vedtægtsmæssige Basis for Overretssagfører Olrik's og Dr. Landry’s Stil
linger som Underdirektører, en Ændring, som tillige vilde gøre det muligt, at Baltica
kunde udnævne nye Underdirektører. Dette var saa meget mere ønskeligt, som
Baltica's direkte danske Forretnings Vækst ikke mindst skyldtes det betydelige og
selvstændige Arbejde, der var ydet af de Mænd, som forestod Ledelsen af de enkelte
Afdelinger.
En særlig fortjenstfuld Indsats var blevet ydet af Kontorchef H. C. Flansen, som
forestod Selskabets Organisationsafdeling, og af Kontorchef Kai Kjær, Chefen for de
direkte Ulykkesforsikringsbrancher, som begge havde deltaget i Baltica’s Udvikling
omtrent fra Selskabets første Dage. Da Kontorchef H. C. Hansen og Kontorchef Kai
Kjær derfor i 1931 blev udnævnt til Underdirektører, føltes det som naturligt, ja
paakrævet.
I 1933 udnævntes Kontorcheferne Louis E. Grandjean og V. Nyboe Rasmussen
ligeledes til Underdirektører. Louis E. Grandjean kunde paa dette Tidspunkt se til
bage paa en mere end tiaarig Virksomhed i Baltica’s Tjeneste, idet han efter nogle
Aars Ophold i Udlandet i 1920 tiltraadte en Stilling i Selskabet, indenfor hvilket han i
Kraft af sin forretningsmæssige Dygtighed og store teoretiske Viden hurtigt arbejdede
sig frem til den vigtige Post som Leder af Baltica’s Afdeling for direkte Søforsikring.
Nyboe Rasmussen, som i Aarene før Baltica’s Stiftelse havde været Direktør Max
Nielsens nærmeste Medarbejder i „Forsikringsaktieselskabet National“, søgte allerede
i Januar 1916 ind i Baltica, hvor han gennem de mange Aar fortsat har været den ad
ministrerende Direktørs næreste og højtskattede Medarbejder og sammen med Dr.
Landry den specielle Støtte i Arbejdet med den internationale Genforsikringsforretning.
Hermed havde Baltica’s Direktionsforhold faaet en Form, som yderligere skulde
bidrage til at skabe Fasthed i den daglige Ledelse.
62