55 / 133
Tiden, hvor der kun disponeredes over svagere og mindre maskinkraftigt Materiel,
faldt Spørgsmaalet om Sejlads paa isbundne Farvande nærmest bort af sig selv. De
nye Skibstypers Styrke og større Maskinkraft i Forbindelse med det gode Isbryder
materiel medførte en almindelig Forventning om, at alle større Havne vilde blive
holdt aabne. Skibene kom under Isforhold til at sejle i en langt større Udstrækning
end før i Tiden, hvad der for Assurandørerne kom til at betyde en stor Risikofor
øgelse, som disse ret fik at føle under Isvintrene.
I Løbet af 1930 var de danske Søassurandører meget virksomme for at forbedre
Kaskoforretningen, blandt andet ved at indføre en Isklausul, hvis Ordlyd blev fast
lagt gennem Forhandlinger med Rederiforeningen. Denne Isklausul gjorde Rederne
yderligere interesseret i at undgaa Isskader.
For at muliggøre en fortsat Dækning af Kaskoforretningen var der desuden hos
alle Søforsikringsselskaber en almindelig Tendens til at forhøje Præmierne. Om disse
Forhold hedder det i Baltica’s Forhandlingsprotokol fra den 1. November 1930: „Den
danske Kaskoforretning havde i de senere Aar været overmaade slet. Man arbejdede
imidlertid paa eri almindelig Sanering og kunde ogsaa paavise betydelige Resultater i
saa Henseende. Det var dog utvivlsomt, at de danske Assurandører var kommet et Aar
for sent hermed, hvorfor dansk Kasko forTiden var saare upopulær, hvad der yderligere
bidrog til at vanskeliggøre Afdækningen“.
Aaret 1930 skulde for dansk Kaskoforretning saavel som for Kaskoforretning
i al Almindelighed blive et Vendepunkt, idet der indtraadte en almindelig Bedring,
som varede nogle Aar. Det var daarlige Tider for Rederinæringen, og mange Skibe var
derfor oplagte, det var hovedsagelig den bedste Del af Tonnagen, som var ude at
sejle. Nybygningsarbejde forekom kun i meget beskeden Udstrækning, og Værfterne
konkurrerede da ogsaa kraftigt om alt Reparationsarbejde, hvad der kom Assuran
dørerne til gode.
Valutaforholdenes Indvirkning paa Skadesudgifterne gjorde sig, om end i mindre
Grad, gældende paa et andet for Baltica vigtigt Omraade, Automobilkaskoforsikringen,
hvor de for Reparationerne saa vigtige udenlandske Reservedele nødvendigvis maatte
stige med Kronefaldet i Aarene før 1925. Disse Forhold dannede en gunstig Baggrund
for Skabelsen af danske Special-Værksteder for Automobilreparationer, og adskillige
af de mange store Værksteder, der senere skulde blive saa vigtige for den danske Auto
mobilparks Vedligeholdelse, og som skulde faa en ganske særlig Betydning under de
senere Aars Valuta-Rationering, daterer sig da ogsaa tilbage til disse Aar.
Det var ikke alle de af Baltica drevne Forsikringsbrancher, der var i lige høj Grad
51