54 / 133
rimelig Forrentning, der har vist det forsvarlige i Dispositionen. Som en værdifast
Pengeanbringelse har dette Køb dog foreløbig skuffet, idet Baltica i 1936maatte fore
tage en større Nedskrivning af dette Aktiv, som Følge af at Ejendomsskylden blev
nedsat med Kr. 155.000.
KA S KO F OR R E T N IN G E N S T RÆNG S E L S AAR
Om end de store Svingninger i Valutakurserne kunde være besværlige nok ud fra
bogholderimæssige Synspunkter, fik de dog en langt mere alvorlig Betydning for For
sikringsselskaberne i Kraft af deres store Indflydelse paa Skadeskurverne og det Usik
kerhedsmoment, de bragte ind i selve Forsikringsforholdene. Naar Prisen for et engelsk
Pund i 1924 kom over 28 danske Kroner med tilsvarende Stigninger for andre Valu
taer, maatte dette blive ensbetydende med store Stigninger i Skadesudgifterne paa
saadanne Forsikringsomraader, hvor Valutamomentet spillede ind. Dette gjaldt for
Søforsikringens Vedkommende særlig Havariudgifter, som blev afholdt i Udlandet;
men ogsaa de hjemlige Reparationsudgifter for Kaskoskader maatte blive højere,
da Staalpriserne her i Landet, hvilke i saa høj Grad betinger Prisen paa saadant
Reparationsarbejde, staar i næreste Forhold til Prisen paa fremmed Valuta.
Prisen paa Reparationsarbejde var kommet godt ned fra de første Efterkrigsaars
Højder, hvor Omkostningerne for Fornyelse af Klædningsplader havde været oppe i
det femdobbelte af Prisen fra Tiden før Krigen, hvor der blev regnet med en Kilopris
paa 70 Øre. Da Priserne var paa deres Toppunkt i Efterkrigsaarene, skulde der ikke
meget til, før en Reparation kunde naa op i et halvt Hundrede Tusinde Kroner eller
mere. I Betragtning af de stærkt nedsatte Kaskotakster var dog endnu i 1924 en Kilo
pris af Kr. 1,75 eller omkring det dobbelte af Prisen 10 Aar senere, tungtvejende, og
det var derfor intet Under, at den danske Kaskoforretning i disse Aar maatte blive
meget tabbringende.
To Isvintre, 1923—1924 og 1928—1929, af en for vor Generation usædvanlig
Strenghed skulde ogsaa komme til at sætte Præg paa denne Periode og foraarsage Søassu
randørerne Tab, som der skulde mere end gode Aar til for paany at indvinde. De Tab,
som Assurandørerne led under den første Isperiode, kom til at veje særlig tungt grundet
paa de dengang meget høje Reparationspriser. Medens Sikkerhedsforanstaltningerne
til Søs har udviklet sig paa en Maade, der er kommet Søassurandørerne til gode og har
kunnet paavirke Præmie-Niveauet i nedadgaaende Retning, har Anskaffelsen af de nye,
moderne Isbrydere snarere haft den modsatte Virkning. I Sejlskibenes Dage eller før i
50