52 / 133
kort Varighed, idet den i 1930 i De forenede Stater udbrudte meget alvorlige økono
miske Krise ogsaa kom til at paavirke Udviklingen i Europa. Da England under
Depressionens Tryk i September 1931 forlod Guldmøntfoden, og da Danmark kort
efter fulgte Englands Eksempel, stod Assurandørerne paany overfor uoverskuelige
Problemer.
I Aarene fra 1923 til 1931 havde Værdien af den udenlandske Valuta svinget meget
stærkt. Saaledes noteredes det engelske Pund her i Landet i denne Periode mellem 28,25
og 18,14, og Dollars mellem 6,58 og 3,73. En kort Tid i September 193
1
, lige før Dan
mark gik fra Guldet, var Pundet endog nede i 15,90. Valutaspørgsmaalet havde
Betydning saavel for den inden- som for den udenlandske Forretning, og Forhand
lingsprotokollerne fra denne Periode viser da ogsaa, at Spørgsmaal som Kursavance,
Kurstab og andre Forhold, hvor Valutamomentet spiller ind, atter og atter dukker op
og præger Forhandlingerne.
Medens Baltica i Aarene før 1923 havde haft en god Avance som Følge af Kurs
svingninger paa Fonds og Valuta, resulterede Kursbevægelserne i de efterfølgende
8
Aar i et samlet Kurstab paa noget over Kr. 300.000. Udsvinget i det enkelte Aar kunde
være ret stort, i 1923 oversteg Kurstabet saaledes en halv Million Kroner. Kursstignin
gen eller Kursfaldet blev dog sjældent af længere Varighed, idet der syntes at være en
ikke ringe Tendens til, at saadanne Udsving blev udlignet ved modgaaende Bevægel
ser i Løbet af et Aar eller to, et Forhold, som taler for, at Kurssvingninger bør reguleres
over en særlig Konto for Kurssvingninger udenom Driftsregnskabet, saaledes som det
nu er fastlagt i Tilsynsloven.
De ret betydelige Kurstab, som enkelte Aar udviste, havde hos Baltica’s Ledelse
vakt en ikke ringe Bekymring, som dog ganske skulde blive stillet i Skygge af den
Udvikling, Aaret 1931 bragte. Krisen i De forenede Stater naaede under Vinterhalv-
aaret 1931—1932 sit Højdepunkt, og da England forlod Guldmøntfoden, øgedes den
almindelige Mistillid, alle Værdier raslede ned, og den danske Stats 47
2
7o Dollar-
Obligationer naaede saaledes i Amerika et Lavpunkt af ca. 47
7«.
Baltica fik rigtig at
føle, hvor haardt saadanne Krisetider kunde ramme netop en velkonsolideret Virksom
hed. Det havde i Sandhed ogsaa sine Skyggesider at eje betydelige Midler. Aaret 193 1
bragte Baltica en samlet Kursnedgang paa Fondsbeholdningen paa over 2,1 Millioner
Kroner, et Tab, som vilde have gjort et voldsomt Indtryk, hvis det havde været af
forsikringsmæssig Art. Naar Tabet ikke blev større, skyldtes det, at den amerikanske
Valuta var forblevet paa Guldbasis, og Baltica derved opnaaede en regnskabsmæssig
Valuta-Avance paa Dollarværdierne, som tjente til at nedbringe Kurstabet.
48