betydningsfulde Ændring blev foretaget i 1938 og medførte, at Retten til Pension og
Børnepension nu tillige tilkommer Baltica’s gifte kvindelige Funktionærer. Pensions
kassens Formue udgør efter det senest aflagte Regnskab over 1Vs Million Kroner.
P O S I T I O N E N U N D E R B Y G G E S
Bá lticas samlede Brutto-Præmieindtægt kulminerede i 1920 medover 54 Millioner
Kroner
for
i
1922
at falde til nogle og tredive Millioner, der skulde blive det omtrentlige
Grundlag,
hvorpaa Selskabets Brutto-Præmieindtægt skulde komme til at ligge i en
lang Række
Åar fremover, indtil den i de allerseneste Aar atter er steget noget. De tre
første Aar
efter
Verdenskrigen viste betydelig Fortjeneste, i de følgende Aar blev denne
dog mere beskeden.
Baltiea kunde i Krigs- og
Efterkrigsaarene, efter at have foretaget betydelige Fien-
1
ægge Iser. tillige hvert Aar betale U dby tte til
Selskabets Aktionærer. Udbyttet kom
dog aldrig til a t overstige 15*/«» som
paa Baggrund af Tiden maatte anses for særdeles
beskedent, men for e t
ungt
Forsikringsselskab
dog
en
betydelig Dividende. Da Ud
viklingen imidlertid havde vist,
at Tegning af Krigsforsikring var en alt andet end
risikoløs Forretning, syntes det rimeligt, naar
denne nu havde levnet en god Fortjeneste
for Baltiea, a t det kom til U d tryk
ved
Fastsættelsen
af Dividenden.
Selskabets Fondsbeholdning havde i disse Aar været stærkt voksende. Baltiea
kunde saaledes i
1919 overtage IV*Million Kroner af det nye store Statslaan, og med
Udgangen
af 1922
var
B altica’s
Fondsbeholdning da ogsaa steget til et Beløb paa
ca.
17
Millioner
Kroner,
e t Vidnesbyrd
om det unge Selskabs økonomiske Styrke.
Den indbetalte Aktiekapital
var
som
Følge af Aktieselskabslovens Krav om
25%
Indbetaling i 1918 blevet forøget
fra
127*% til 25
%, hvoraf de
2%%
blev overført fra
Selskabets Driftsoverskud.
De frie Reserver oversteg 3 Millioner Kroner ved Afslut
ningen a f Regnskabet for 1922, der
var Baltica’s syvende. Det var derfor et økonomisk
sty rket Baltiea, som gik ud af
Efterkrigsaarenes Skærsild.
44