43 / 133
paa over Kr. 600.000, fordelt over 15.000 nye Kunder, et, som det skulde vise sig,
godt Klientel, som med Aarene skulde komme til at tilføre Baltica megen god For
retning. Overenskomsten bragte navnlig Baltica’s Ulykkesforsikringsafdeling et godt
Skub fremad. Selskabet fik ogsaa, hvad der ikke blev det mindst betydningsfulde,
mange nye gode Repræsentanter. Flere af disse blev og er stadig højt skattede Med
arbejdere i Baltica.
Den Forretning, som Selskabet saaledes overtog, gav i Begyndelsen en god For
tjeneste, men den har nu i mange Aar været paavirket af, at Sygeforsikring efter-
haanden er blevet en tabbringende Virksomhed.
Det er ved forskellige Lejligheder af ledende Forsikringsmænd blevet fremhævet
som noget meget værdifuldt, som et Lyspunkt, at den brede Befolkning som Forsik
ringstagere stort set aldrig kom til at lide noget Tab ved de mange Forsikringsselskabers
Sammenbrud i Efterkrigsaarene. „Dansk Assurance-Compagni“ var det af de likvi
derende Selskaber, som havde den største direkte Kundekreds.
I 1922 traf Baltica en lignende Aftale med „Forsikringsselskabet Skandinavisk
Assurance A/S“, som var i Vanskeligheder. I Henhold til denne Aftale overtog Baltica
Selskabets direkte danske Forretning i Brand-, Tyveri-, Ansvarsforsikrings og Syge-og
Ulykkesforsikringsbrancherne. „Skandinavisk Assurance“ havde i disse Brancher op
arbejdet en Præmieindtægt paa godt 125.000 Kroner, overvejende Brandforsikring.
Baltica havde kun Grund til at være tilfreds med denne Aftale, som forskaanede de
Forsikrede for Tab og bragte Baltica en mindre, men god Forretning.
UND E R E G E T TAG
Baltica var blevet en Institution, ogaltsom Forretningen voksede, og Positionen
blev underbygget, blev Ønsket om at erhverve en repræsentativ Ejendom, der kunde
skabe en værdig ydre Ramme om Virksomheden, stadig mere levende. Spørgsmaalet
havde tillige i høj Grad praktisk Betydning. Lokalerne paa Jarmersplads var blevet alt
for smaa, man kæmpede med en stadig Pladsmangel, som der kun delvis var raadet Bod
paa ved Leje af Lokaler i nærliggende Ejendomme, en baade dyr og upraktisk Ordning.
Allerede i Marts 1919 havde Tanken om at erhverve en Byggegrund ved Holmens
Kanal været fremme. Da denne imidlertid vilde komme til at koste over 1V
2
Million
Kroner, og da Byggeomkostningerne dengang var meget høje, blev Sagen opgivet.
Bestræbelserne gik derfor ud paa at finde en til Formaalet velegnet Ejendom, som
kunde erhverves til en rimelig Pris, saaledes at Udgifterne kunde overses.
39