38 / 133
vejede, hvad Selskabet maatte skylde til Reassurandører og Retrocessionærer for
uregulerede Præmier. De unormale Forhold, hvorunder Søforsikringen arbejdede i
Efterkrigsaarene, og Vanskelighederne ved at faa Præmierne til Reassurandørerne
reguleret skulde komme til at berede Baltica en ubehagelig Overraskelse, idet det
viste sig, at Præmier af denne Art, som Baltica i Løbet af 1921 skulde afgive, betyde
ligt oversteg, hvad Baltica selv modtog i Efterregulering.
Baltica’s regnskabsmæssige Præmieindtægt for egen Regning faldt derfor stærkt
i 1921, hvad der ogsaa skyldtes, at Selskabet — belært af Erfaring — i 1921-Regn
skabet optog en omhyggeligt beregnet Reserve over de ved Aarets Udgang uregulerede
Præmier, der tilkom Reassurandørerne. En Reserve af denne Art, der saaledes har sin
egen Historie, har siden den Gang altid været optaget i Baltica’s Aarsregnskaber. Selv
om dette Forhold paavirkede Søforsikringsregnskabet for 1921, fik det dog ikke større
Betydning for Aarets Resultat, idet det foregaaende Aars Præmie- og Skadesreserver
viste sig at være saa rigelige, at Forskellen derved blev opvejet.
F O R R E T N I N G E N S K I E T E R K A R A K T E R
Baltica’s Brutto-Præmieindtægt var i Efterkrigsaarene helt domineret af de store
Søforsikringspræmier. Hvad Præmieindtægten for egen Regning angik, ændredes Bil
ledet i 1919. Den samlede Præmieindtægt for egen Regning i Brand- og Ulykkes
forsikringen oversteg allerede i dette Aar Præmieindtægten for egen Regning i Søfor
sikringen, om end kun med et mindre Beløb. I de følgende Aar blev denne Udvikling
endnu mere karakteristisk, i 1922 var Forholdet saaledes fire til een.
Baltica havde i videst mulig Udstrækning fortsat sine Bestræbelser paa at udnytte
de Muligheder for at skabe en Genforsikringsforretning, som de usædvanlige Tider
frembød. Ikke mindst var Bestræbelserne rettet mod at udvikle Baltica’s indirekte
Brandforsikringsforretning. Arbejdet herfor havde i Aarene efter Krigen betydelig
Fremgang, i hvilken Henseende det kom Baltica til gode, at Selskabet havde kunnet
fremlægge nogle smukke Regnskaber. Det kunde imidlertid ikke undgaas, at de mange
Likvidationer, som fandt Sted i Efterkrigsaarene, ogsaa kastede en Skygge over de
godt arbejdende danske Selskaber og vel ganske særligt over alle de under Krigen
stiftede. Om end dette ikke skulde faa nogen større forretningsmæssig Betydning for
34