36 / 133
fyldte alle alvorligt arbejdende danske Assurandører med stor Bekymring, idet Forsik
ringsvæsenet i mange Kredse kom i Miskredit. Baltica undgik ikke at tabe Penge paa
flere af disse Selskaber, men Tabet kunde dog begrænses til en Del af de Provisioner,
som Baltica i de foregaaende Aar havde modtaget fra Reassurandørerne, blandt andet
til Dækning af Delcredere-Risikoen. Forskellige Forhold bidrog stærkt til at formindske
disse Tab, og ikke mindst kom det i denne Forbindelse Baltica til gode, at den samlede
Krigs-, Vare- og Kaskoforretning, som Selskabet havde afgivet til Reassurandørerne,
var forløbet godt.
I Forholdet til de nye Selskaber havde Baltica i stor Udstrækning krævet og op-
naaet Depoter, hvilket nu blev meget betydningsfuldt. En tredje Faktor, som mere
uforskyldt kom Baltica til gode, blev de uregulerede Reassurancepræmier, idet disse i
højeste Grad skulde komme til at begrænse Tabene. Efterkrigsaarenes mægtige Vare
forretning havde medført en udstrakt Udveksling af Reassurancer mellem de skandi
naviske Selskaber. Engagementet paa det enkelte Skib var ved større Vareforsendelser
som Regel sammensat dels af direkte tegnede Forsikringer og dels af Beløb, som var
overtaget i Genforsikring, hvilket i høj Grad vanskeliggjorde Afviklingen af Reassu
ranceforholdene. Dækningen gik ofte i Ring, men det var svært at faa Kæden sluttet.
Efterhaanden lykkedes det dog at faa de udestaaende Reassurancepræmier afregnet,
og betydelige Beløb kunde modregnes paa Skadeskravene hos de likviderende Reassu-
randører. Baltica’sTab paa likviderende Reassurandører blev betydeligt. Regnskabet
for 1922 viser saaledes en Afskrivning for Tab paa Reassurandører paa ca. Kr. 300.000.
Baltica havde ikke nogen Skyld til disse Selskaber, idet Baltica saa godt som aldrig
havde indladt sig paa at overtage Forretning fra dem, hvilket dog sikkert blev billigere
end at tabe Penge paa disse Selskabers daarlige Forretning.
Det største Tab, Baltica led paa et enkelt Selskab, faldt paa „Internationale
Assurance Co. A /S“, hvor Baltica tabte ca. Kr. 120.000. Set paa Baggrund af den
meget store Forretning, Selskabet havde reassureret under og efter Krigen, var Tabene
dog kun beskedne, og de blev aldrig saa store, at de kunde gøre et alvorligt Indhug i
de enkelte Aars Driftsresultater.
E N U B E H A G E L I G O V E R R A S K E L S E
Erfaringerne indtil 1920 havde vist, at Selskaber, som drev direkte og indirekte
Søforsikringsforretning, under normale Forhold kunde regne med, at de ved et Regn-
skabsaars Afslutning henstaaende uregulerede Præmietilgodehavender rigeligt op-
32