32 / 133
Det kunde derfor ikke undgaas, at Assurandørerne under disse Forhold fik adskil
lige Totalskader af ekstraordinær Karakter. Naar Vareforsikringen i 1919 om end
tabbringende alligevel ikke blev daarligere, end Tilfældet var, skyldtes dette blandt
andet den store Varehunger i den første Tid efter Vaabenstilstanden. Dette Forhold
skulde komme Assurandørerne til gode, idet de ved saa store Vareophobninger uund-
gaaelige Skader, som i normale Tider vilde blive gjort til Genstand for Reklamatio
ner, nu næppe blev ænset. Ud af Lagrene, ud i Omsætningen var Parolen. Købmæn
dene tjente Penge, Assurandørerne skulde ogsaa mærke de gode Tider, man saa stort
paa det.
Men alt som den første Varehunger blev stillet, skiftede Billedet. Det gik ikke mere
saa rask med at faa Varerne afsat. Forventningerne om, at København skulde blive
den store Stabelplads for Østersøen, gik ikke i Opfyldelse. Transithandelen begyndte
at svigte, Strejker lammede Havnetrafikken, Pakhuspladsen slog ikke til. Havne og
Kajer var ganske overfyldte, store Partier var ikke alene her i Landet, men overalt i Eu
ropa henvist til Oplagring under aaben Himmel eller i ganske uegnet Lægtermateriel,
kun nødtørftigt tildækket, med deraf flydende Manko- og Tyveriskader samt store
Beskadigelser.
Hen paa Efteraaret 1920 satte Prisfaldet alvorligt ind. Ingen var mere interesseret
i at overtage de dyrt indkøbte og under Oplagringen ofte beskadigede Varer. Reklama
tionerne strømmede ind til Søassurandørerne, som nu fik deres Besøgelsestid. I 1920
bragte Baltica sine obligatoriske Reassurandører den største Vareforretning i Selskabets
Historie, men tillige den daarligste.
M I N E F A R E N I E E T E R K R I G S A A R E N E
I Efterkrigsaarene var det almindeligt, at Assurandørerne mod en Tillægspræmie
medindbefattede den fra Krigen stammende Minerisiko. Den herved indvundne Præ
mieindtægt skulde blive en Faktor af ikke ringe Betydning til Formindskelse af As
surandørernes Tab paa Vareforsikringer, idet det viste sig, at Tabene som Følge af
Minerisiko blev meget beskedne, hvilket ogsaa paa anden Maade skulde komme Bal
tica til gode.
Medens Baltica under Verdenskrigen ikke kom til at deltage i det officielle Kasko-
Institut, „Dansk Krigs-Søforsikring for Skibe“s Forretning, fik Selskabet efter Krigen
Lejlighed til at afslutte en Overenskomst med det af Staten oprettede Fragtnævn,
28