Previous Page  111 / 202 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 111 / 202 Next Page
Page Background

68

heden m indskedes, T jen e rsk ab e t indsk ræ nkedes, og Schim-

m elm ann døde som en forholdsvis fa ttig Mand, dei ikke

en Gang kunde efterlade sin kæ re A d o p tiv d a tte r L ou ison

noget. —

Men h avd e P a læ e t s tra a le t af Lys og Glæde og h e s t­

stem ning, kunde d et ogsaa væ re V idne til Sorger. Den

elskede G revinde Em ilies Død, som in d tra f endnu , m edens

Sk atm esteren levede, b re d te e t knugende T ry k over P a ­

læets Beboere, der h v e rt Øjeblik begav sig til St. P e tri

K irk e for a t dvæle og bede ved hendes K iste ; »jeg knæ lede

og b ad til F o rsyn e t, som h a r fo renet vore H jæ rte r, m en

sk ilt vore Skæbner«, siger den fo rtv iv lede unge E nk em and .

Og ved G revinde C harlo ttes Død, der in d tra f en Morgen­

s tu n d i A a rets m ø rkeste M aaned i 1816, sk river h an : »jeg

k an næ sten ikke, kjæ re Ven, u d ta le det, men saa er det,

C h a rlo tte er ikke m ere p a a denne J o r d

Jeg v end e r

m it B lik til H im len og søger dér m it ta b te igen.« Ved han s

tro fa s te og m angeaarige Ven og Kollega, A. P . B e rn sto rils

Død i 1798 blev h an for en T id saa k n u g e t af Sorg over det

uop re tte lige T ab, saa h an kn ap kund e a rb ejd e — »ich

k an n n ich t einm al m eh r streiten .« — Og M urene kunde

huse Gæster, der kom af and re G runde end for at nyde

god Mad eller en aand fu ld A ften, K o n sp ira to re i mod den

b estaaende S tatsfo rm , de kund e skjule F o rberedelserne til

et D ram as Fu ldby rdelse. H er v a r det, a t de sidste A ftaler

blev tru ffe t mellem de samm ensvorne, der vilde s ty rte

Gul db erg og hans M inisterium . P a a selve D agen for U d ­

førelsen af Omvæ ltningen, den 14. April 1784, sam ledes

Hovedmæ ndene dér til en sidste R aad slagn ing , før K u p e t

skulde finde Sted. Der v a r tilsted e

Schimmelmann

, de 2

B rød re

Reventlow

og G eheim eraad

Christian Frederik N u m ­

sen,

fo ruden Dr.

Balthazar Miinster

, som dog v a r komm et

u indbuden , og hvis T ilstedevæ relse derfor v a r a lt and e t

end belejlig. E fte r M iddagen k ø rte de samm ensvo rne til

S lo ttet, hvo r k o rt efte r d et m indevæ rdige S ta ts ra a d blev