67
M aterier, over enhve r sto r Ide, som kunde føre til Menne
skehedens Vel og øve Indflydelse p aa S ta tern e s Skæbne«,
eller som S ek retæ ren
Georg Ph ilip Schmidt
*) sk river i sin
h a a n d sk rev n e B eretn ing , der nu findes i Ahrensburgs
A rkiv, a t n a a r Gæ sterne og G revinden havde fjæ rn e t sig,
blev »jeg alene m ed Greven, og A ftenen v a r lige til 12 eller 1
helliget v idenskabelig Underholdning, hvo r jeg som Regel
læste h ø jt p a a fran sk eller engelsk, sjæ ldnere p aa tysk.
Grevens Y nd ling sv iden skaber v a r N a tu rv id e n sk ab og den
nyere F ilo so fi
« N a a r h an nu, som Sekretæ ren videre
fortæ ller, allerede sad ved sit Skrivebord Kl. 5 om Morge
nen og arbejdede, in d til h an kø rte til S ta ts ra a d e t eller sit
D e p a rtem en t eller gav Audience, vil m an fo rstaa, a t han
havde en ene staaende A rb e jd sk raft, og bød sit tilsy n e
ladende svage H e lb red saa m eget A rbejde og saa liden
Søvn, saa d e t til T ider kunde hen sæ tte hans H u s tru i den
dybeste Bekym ring , og a t den ulykkelige Sekretæ r ofte,
n a a r h an sku lde læse op for ham , gjorde d et »bogstavelig
t a l t sovende med aabne Øjne«.
P alæ ets G lansperiode v a r S lutningen af det 18de og
Begyndelsen af d et 19de A a rhund rede. D a ho ld t han et
T jenerpersonale p aa ind til 25 Personer, og hans In d tæ g te r
udg jo rde »40— 50000 R d lr. gode Penge«. Men ved de af de
uophørlige N apoleonskrige sk ab te urolige T ilstande og
F inansernes daarlige S tilling fo randredes Forholdene. Sel
skabslivets aandelige In teresser ta b te sig for de materielle,
og Idealerne s v a n d t; ogsaa det Schimm elm ann ’ske H u s ’es
tid ligere saa g lim rende F inan ser fik T idens A lvor a t føle,
og om end G reven — selv som anden Gang E nkem and —
efter E vn e forsøgte a t vedligeholde H u sets Ry som et
Gæ stfrihedens Symbol, ta b te dog G lansperioden sig mere
og mere, og ved G revinde Charlo ttes Død i 1816 v a r alle
rede de litte ræ re A ftener fu ldstæ nd ig h ø rt op, Selskabelig*) Sekretær hos Geheimestatsministeren fra 1803—1806.