66
over e t Em ne. B ag efte r v a r der D iskussion, hvo r ofte
G reven og G revinden som M id tp u n k t hv er sam lede sin
K red s om sig, og fra D iskussionen ovei d e t foreliggende
Em n e gled m an over til a t d rø fte Dagens b ræ nd end e
Spørgsm aal. E ng ang ved en saa d an D iskussion
om
R ousseau og W ieland — gik Bølgerne saa h ø jt, saa tilsid s t
S ta tsm in iste re n spøgende foreslog, a t der k u n skulde ta le
6 p a a eengang, for a t de and re 7 kunde høre el'tei. Væ rt
og Væ rtinde ejede begge en Gave til p a a en fin og ta k tfu ld
M aade a t drage selv den b eskedneste af Gæ sterne ind i
S am talen og give h am Lejlighed til a t frem sæ tte sine An
skuelser. M inisteren sørgede for a t komm e til a t ta le m ed
alle, saa enhver v a r glad over den forløbne A ften. I Sam
ta le rn e herskede den stø rste aandelige F rih ed . Ud p a a
A ftenen ku n d e d e t hænde, a t m an blev o p røm t og be
g y n d te a t danse, og G reven b e stilte Punsch . Gæsternes
A n ta l ku n d e n aa op til om k ring h a lv an d e t H und red e, og
ingen Dag gik hen, uden a t der v a r in d b u d t Gæster,
»mit Værelse er i Sandhed som en la te rn a magica«, siger
G revinden. E ller H u s e t ku n d e væ re fu ld t af liggende
Gæster, saa »der ikke b liver m ere P lad s til E rn s ts Sek retæ r
til Beboelse end B ib lioteket.« Men til l i d e r kund e d e t
b live for m eget for Greven, navn lig da h an b lev m ere til
Aars. G revinde C harlo tte, som v a r b lev e t h v irv le t vel
m eget ind i d et selskabelige L iv og vel ogsaa nok fo isto d
a t vu rd e re sin egen A and righed og K und skab sfy lde , kunde
slu tte lig ikke undvæ re selv a t spille en Rolle som M id t
p u n k t i den livlige og sp irituelle K onve rsation . D a kunde
d e t ud p a a A ftenen hænde, a t M inisteren, n a a r h a n vai
d ø d træ t af Dagens A rbejde og længtes efte r a t hvile ud
i Fam ilielivets F red , kom ned i G revindens K a b in e t, men
til sin Skuffelse fa n d t b aad e d e tte og Salonerne o p fy ld t af
Gæster. Og h an ku n d e til and re T id er træ ng e til a t udløse
sine rige T an k e r for sin Sekretæ r. D a kund e h a n gaa op
og ned ad G u lvet og ta le til denne »om alle de hø jeste