64
en T id lang U den rig stjen e sten . Ligesom F ad e ren naaede
h an de hø jeste Æ re spo ste r og b lev b a a d e hv id og b laa
R idder. Om han s S ta tsm and sv irk som h ed skal iø v rig t k u n
det ene siges, a t h av d e F red e rik V I v ille t ly tte til hans
idelig gen tagne R aad , a t b ry d e m ed N apoleon og slu tte
F re d m ed E ng land , h avd e v istn o k m ange U lykk er væ re t
sp a re t for D anm a rk . N egerhandelens Afskaffelse, han s
A rbejde for B ondestanden s F rigø relse og S ta v n sb a a n d e ts
Løsning, for V idenskabens, K u n sten s og L ite ra tu re n s
F remm e er altsamm en saare v elk en d te Ting, som k an
læses i enhver B iografi over ham . Vi ville derfor hellere
k a ste e t B lik ind i Palæ et, saaledes som L iv e t form ede sig
derinde for G eheim e statsm in isteren i han s 2 Æ g teskabe r.* )
H v a d der i s to rt og sm a a t s a tte sit P ræ g p a a L iv e t dér,
v a r han s dybe R elig iø sitet og h an s Kæ rlighed til K u n ste n
og V idenskaben. Begge han s H u stru e r, b aad e den lø iste ,
Emilie,
fø d t
Comtesse Rantzau,
hvis tid lige Død næ sten
knugede h am til Jo rd e n af Sorg, og den anden,
Charlotte,
fød t
v. Schubart,
delte disse han s In teresser, og begge sk ab te
de ham derfor d et lykkeligste F am ilieliv, om V in teren i
Palæ et, om Sommeren p a a Sølyst eller i Hellebæk. B aad e
her og i P a læ e t aabnedes Dørene p a a den m e st gæ stfri
Maade for den ind træ d end e. V ar denne e t T a len t, der
m anglede Midler til a t gøre sine E v n e r frug tb ring end e,
gik ffan sjæ lden t b o rt uden a t hav e fa a e t H a ab om H jæ lp
eller a t væ re bleven tr ø s te t i S indet, — og ingen aandelig
søgende gik b o rt fra P alæ ets selskabelige M iddage eller
A ftener uden a t hav e følt sin A and berige t og n y d t en
Glæde, der s tra k te sig v idere end til Maden og Vinen.
D et Schimm elm annske H jem v a r ubestridelig d et m est
gæ stfri H jem i K øb enhavn . S tadige Gæster v a r de be
kend te, begavede B rød re G reverne
Fritz
og
Christian Stol-
*) Om dette faar man et ret udførligt Indtryk gennem hans
Sekretærs Optegnelser (se nedenfor), og Bobé: Reventlowske
Papirer, særlig Bind V.