132 / 439
1 2 4
diriger, der ere bievne rettede imod os, ved hvert Skridt vi ere
naaet frem. Men jeg er i min inderste Sjæl forvisset om, at
vi ere paa rette Vej, og denne Forvisning, der er grundet paa
8 Aars Erfaringer her hjemme fra, kan ikke andet end styrkes
ved at se andre, med langt mere omfattende Erfaringer, paa
den samme Vej. Hvem har ikke været grebet af Digterens
Skildring af den norske Konge, der midt under Splittelsen og
Uenigheden i Landet gik fremad i aldrig svigtende Tillid til den
store Tanke, han bar paa, om et stort og enigt Kongerige.
Hvor meget vore Modstandere end have søgt at bortforklare og
modbevise, saa er jeg i min inderste Sjæl forvisset om, at Sand
heden er paa vor Side; den store Kongetanke, der kan forene
hele den danske Menighed i et rigt og frugtbart Arbejde i og
for vor Hovedstad.
Men hvad der hidtil er naaet, er kun den aller første spæde
Begyndelse. Og jeg véd, at det kræver store Offre at Menig
heden blot at gøre det første forberedende Arbejde, som jeg nu
har skildret. Naar man da tænker paa, at jo længere vi naa
frem mod Maalet, desto større maa nødvendigvis Modstanden
blive, desto højere ville Kristendommens Fjender raabe om, at
Byen er i Fare, da er der mange, der fristes til at blive bange.
Ja, stod vi alene, da kunde der være Grund til Frygt. Men
han er med os, vor uovervindelige Konge, hans store Konge
tanke fylder os og samler os omkring ham. Der er sket store
Ting i vort Land; mere end nogensinde staar Kristendommen
som den sejrende Livsmagt, men der er i den danske Menighed
en underlig Tøven overfor alle disse nye Erfaringer; vi trænge
til mere uforbeholdent at tro, at Gud er mægtig til at indfri
alle sine Forjættelser. Paulus har sagt et dybt Ord: Herren
er
rig nok til alle, som kalde paa ham ;
thi hver den, som
paakalder Herrens Navn, skal blive frelst. En hel Evigheds
Verden aabner han for hvert Menneske, der kalder paa ham,
skulde vi da ikke kunne tro, at han af disse Evighedens Kræfter
ville give os, hvad vi behøve, for at hans store Kongetanker
kunne blive virkeliggjorte? Herren kender Vej til Hjerterne; han
formaar at vække Ansvarsfølelsen derinde, saa at vi ikke skulle
savne de fornødne Midler til Løsning af de store Opgaver, selv om
det svimler for os, naar vi tænke paa, hvor meget der kræves;
han skal ogsaa nok mægte at opvække Arbejdere til Høsten,