Previous Page  129 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 129 / 439 Next Page
Page Background

1 2 1

Tid med en saadan Indsamling; man har Eksempler paa, at

Præsten har skaffet Kirken tilveje i Løbet af 5 Aar, men ofte

gaar der længere Tid, hvis der ikke kommer Hjælp udefra.

Ofte opfører man og indvier en Del af Kirken, f. Eks. Koret,

hvis man ikke har Raad til at bygge hele Kirken paa een Gang;

Resten af Kirken erstattes da foreløbig af en midlertidig Jern­

bygning eller lignende. Er Kirken saa endelig helt færdig, og

Distriktet forandret til et Sogn, gaar det ud af Selskabets Liste,

og dette tager fat et andet Sted i Byen.

I manges Øjne staar den engelske Kirke som en stiv og

fornem gammeldags Institution, fuld af kedelige Former og med

liden Evne til at gribe Hjerterne. Der er vistnok meget i dette,

der er berettiget; men saa meget desto mærkeligere er det at

se, at overalt, hvor den engelske Kirke tager sit Arbejde op,

saaledes som jeg her har skitseret det, er det lettere for den

end for noget andet Kirkesamfund derovre at faa Befolkningens

Øre. Med Stolthed peger the London Diocesan Home Mission

i sin Aarsberetning paa sine 24 Distrikter med en højst forskellig

Befolkning, snart fattige Arbejdere, snart Smaaborgere, Hand­

lende og Kontorister; alle Vegne lykkes det at vinde en Mængde

for Kirken og dens Arbejde.

Der er et Middel, som især fremhæves af alle Parter som

det virksomste til at vinde Befolkningen, det er

Husbesøg.

Den

Præst, der forstaar at aflægge Husbesøg paa rette Maade, som

giver sig Tid til at tale med dem, han besøger, og fordyber sig

med dem i aandelige Ting, han kan være sikker paa at drage

Mennesker til Kirke. Denne Kendsgerning har fæstnet sig i et

Ordsprog: „A people going parson makes a church going people“:

Den Præst, der besøger sin Menighed, faar Menigheden til at

besøge Kirken. Dette er en Side af Kirkens Arbejde, som man

herhjemme har været altfor ligegyldig for. En stille Samtale

indenfor fire Vægge kan faa en vidtrækkende Betydning langt

udenfor det snævre Hjem. Det er ikke for intet, at Jesus i en

anden Sammenhæng siger til sine Disciple: „Hvad I sige i

Mørket, skal høres i Lyset; hvad I tale i Øret i Kamrene, skal

forkyndes paa Tagene.“

I alt dette er der slaaende Lighedspunkter med vore hjem­

lige Forhold.

Der

som

her

staar Folkekirken som den, der let­

test faar Befolkningens Øre, naar Arbejdet tages op paa rette