126 / 439
1 1 8
Kirkesagen i London og Kjøbenhavn
af
Professor H.
W
estergaard
.
Det kunde synes dristigt at drage en Sammenligniug mellem
Kirkesagen i Kjøbenhavn og London. Denne kæmpemæssige
Verdensstad med sit umaadelige Bundfald af Elendighed og Nød
skulde synes at udelukke enhver Sammenligning. Og ligesaa.
stor Forskel skulde der synes at være mellem vor hjemlige
Folkekirke og den fornemme engelske Statskirke med dens stive
Former. Og dog tror jeg, at en Sammenligning lader sig ud
føre, og at der er saare meget for os at lære deraf.
Ligesom Kjøbenhavn er London for den allerstørste Del et
Produkt af vor Tid. Over 40,000 Mennesker ere i de sidste
Menneskealdre gennemsnitlig komne til hvert Aar med deres
Krav paa timelig og aandelig Omsorg. Det er en Vækst, der
maatte sprænge alle gamle Rammer for Kirkens Liv, saa at den
var udsat for at staa ganske raadvild og magtesløs overfor disse
svimlende Bevægelser. Men med uforlignelig Tro og Udholden
hed have Tusinder af Mennesker ofret Tid og Kræfter paa at
standse Elendigheden og lindre Nøden; havde dette ikke været
Tilfældet, da vilde London have været et rent Helvede. Og
ikke mindst skal Kirkens Mænd nævnes i denne Henseende.
At London under sin rivende Vækst trængte til
nye K irker
,
fik man snart Øje for. Med utrættelig Iver virkede Londons
Biskop,
B lom fe ld ,
omkring Midten af dette Aarhundrede for
Opførelsen af Kirker; selv bidrog han med henad en halv Mill.
Kroner dertil og har ialt indviet c. 200 Kirker i London. Det
var hans Ønske, at der skulde være saa mange Kirkehuse, at
Kirkens Goder saa at sige bragtes lige til hvert Menneskes Dør.
Men dette Arbejde bragte mange Skuffelser. Man havde troet,
at man blot behøvede at bygge en Kirke i en stærkt befolket
Bydel, for at den straks skulde fyldes med andægtige. Dette
skete ikke; mange af disse Kirker stode helt eller halvt tomme.
Man havde ikke haft Øje for, at der var en forberedende Ger
ning at gøre, inden Kirken kunde blive fyldt, at Kirkesagen
med andre Ord havde en
aandelig
Side foruden den udvortes
at bringe Stenbygningerne tilveje. Saaledes stode Sagerne, da
Tait
i 1856 blev Biskop i London. Fra dette Øjeblik kom Ar