Previous Page  125 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 125 / 439 Next Page
Page Background

1 1 7

Diakonissestiftelsen, Et saadant Legat er i 1897 tilfaldet Kirke­

fondet i Følge et Testamente. Men alligevel vil Hovedstammen

af Kirkefondets Indtægter vistnok blive optagen af denne nye Op­

gave. Og hvor komme da Midlerne til de resterendeKirkebygninger?

Ja, Kirkefondets Bestyrelse er enig om, at de hovedsagelig

maa ventes fra Befolkningen i de Bydele, som tiltrænge Kirkerne.

Og her komme vi da til det, som i særlig Forstand er bleven be­

tegnet som Kirkefondets Arbejdsmaade, nemlig at Vejen til Maalet

gaar ikke for os saaledes; først Kirker og saa aandeligt Liv, men

omvendt:

først et aandeligt L iv, der har Brug for et Kirkehus;

da følger dette af sig selv. Og dette tilstræbes ved, at der sættes

dygtige, nidkære, troende Præster i Arbejde i en Bydel, idet der

gives dem et midlertidigt Kirkelokale som Udgangspunkt.

Det er jo klart, at lykkes det saaledes efterhaanden at vække

et aandeligt Liv i hvert af de fremtidige Sogne, saa der paa hvert

Sted bliver en bevidst Trang til at faa en Sognekirke, da bliver

paa den Maade Givernes Tal stadig mangfoldiggjort. Og da kan

Udviklingen tænkes at kunne fortsættes saalænge Byen vokser;

saalænge der er Redskaber til at vække det aandelige Liv, saalænge

bliver der ogsaa Midler til at tilvejebringe de Gudshuse, som behøves.

Men endelig: ved at følge denne Vej opnaas en anden saare

stor Ting: der kan

snart

tages fat i disse Kredse, adspredte, uden

Hyrde, med Arbejdet for Sjælenes Frelse. Skal der bies med

dette, indtil Kirkerne ere fuldførte, vil det i alt Fald vare længe!

Men den Herre Jesus, som, da han saa Folkeskarerne forsømte og

adspredte som Faar uden Hyrder, ynkedes inderlig over dem, han

fylder sine sande Disciples Hjerter med det samme Sind, saa vi

maa sige: det skærer os i Hjertet at se alle disse Skarer af Men­

nesker, der ikke ved, hvad der tjener til deres Fred; vi kunne

ikke sidde stille, naar vi se Tusinder omkring os leve uden Om­

vendelse og Hellighed og dø uden Frelse. Han fylder vort Hjerte

med sit eget Sind, saa vi maa udbryde:

det haster, det Arbejde

for Sjælenes Frelse, det maa ikke opsættes.

Lad os gøre alt,

hvad der staar i vor Magt, lad os ofre, hvad vi kunne ofre, for at

det Arbejde for Sjælenes Frelse maa blive optaget i Jesu Navn.

Lad os bede Høstens Herre om at sende Arbejdere i sin Høst.

Thi Høsten er stor og Arbejderne faa. Ja, lad os bede ham, thi

han hører paa vor Røst, vore ydmyge Begæringer.