188 / 439
1 8 0
end et h alv t A ar havde man 10,000 Kr. indsam let indenfor
Menigheden uden offentlige Opraab. Beløbet voksede,, og L ivet
udviklede sig jæ v n t og stadigt. E t stæ rk t Stød fremad fik det,
da Sognepræ sten overlod K ateketen, P asto r Obel, den nordre
Del af Sognet som sæ rligt D istrikt, hvor denne sammen med
K andidat Mollerup begyndte et kraftigt Vækkelsesarbejde. Kort
efter fik Sognepræ sten T illadelse til a t ansæ tte Mollerup som
P ræ st i et andet D istrikt. D isse to unge Mænds nidkæ re A r
bejde i Forening med Sognepræ stens og K apellanens bidrog
mægtigt til at sty rke Sam fundslivet og fremkalde Vækkelse.
E t k raftig t Udslag fik dette Liv paa et Sam fundsmøde i F eb ru ar
1894, der blev afholdt under Sognepræ stens F ravæ relse.
Nogle V enner havde ta lt om i Anledning af Sognepræ stens
forestaaende Sølvbryllup at berede ham en Glæde, og de vidste,
at hans store Glæde var, at Guds Ord kunde blive rigeligt for
kynd t imellem den Mængde Mennesker, han v ar sa t til H y rde
for. Derfor havde de i T ro til H erren fattet den T an k e , a t
Menigheden skulde rejse et n y t Guds H us i Sognet. P a a dette
Møde lagdes nu Sagen frem for Menighedssam fundets Medlemmer
og blev modtaget med sto r Varme. F or dem, der vare til Stede,
vil det Møde sikkert væ re et uforglemmeligt M ind e, det var,
som H erren se v lagde dette „Gud vil d e t“ ind i H jertern e og
dermed F o rtrø stn ing til, at det skulde lykkes.
* Da Sølvbryllupsdagen oprandt den 28. Oktober 1894, kunde
man møde med en Sum paa 43 ,000 Kr. foruden T ilsagn om
værdifulde Gaver til K irkens Udstyr. Den 13. F eb ru ar næ ste
F o raar blev G rundstenen allerede nedlagt. Den skønne Somm er
dag havde sam let en talrig Skare af Menigheden p aa Bygge
pladsen, som under Sang og T ale med jublende Glæde og frejdig
Forhaabning gjorde Begyndelsen til K irkens Opførelse.
Vel
m anglede der endnu 14,000 Kr. i den beregnede Sum, men det
fandt Genklang i alle H jerter, da Sognepræ sten udtalte, at dem
fik vi sagtens. K irkens Opførelse skred nu rask frem und er
A rk itek t V. Kochs Ledelse, saa den inden E fteraaret v ar under
Tag. Det gik som saa ofte, at den beregnede Sum blev over-
sk red en; men h v er Gang Sognepræ sten meddelte dette i S am
fundsmøderne og forespurgte, om det ikke var bedst, a t m an h en
vendte sig med Bøn om H jæ lp gennem Aviserne, lød S v aret
afgjort og bestem t: „Nej! vi ville selv have den Glæde at føre