192 / 439
1 8 4
Saavidt om K irkens T ilblivelse. De hosstaaende B illeder give
et Ind tryk af dens Udseende. E r den end uanselig udvendig —
der er i Enkelthederne meget sm ukt og kun stn erisk , men som
Helhed savner den unægteligt Anselighed — saa er dens Indre
til Gengæld et usædvanlig smukt, venligt, ly st og smagfuldt
K irkerum , saa a t man føler sig saa vel tilpas derinde.
P ladsen er rigelig udnyttet. De to Pulpiturer, der hver hav e
Siddeplads til 125, ere anbragte saaledes, at de ikke, som saa
ofte P u lp itu rer i K irker, skæmme K irken, men tvæ rtim od bi
drage deres til K irkens venlige harmoniske Udseende. Gulvet
h ar 450 Siddepladser.
Bag i K irken findes L igkapel og
V arm eapparat, ovenover er. der en stor Skriftestol, hvor der er
P lads til 100 Stole, og som ved Skodder kan aflukkes fra
K irkerummet, med hvilket den, n aar den ikke benyttes, udgør
et hele, næ sten et Slags tredie Pulpitur.
Med siddende og
staaende kan, K irken rumm e c. 1200 Mennesker.
H vad der gør K irkens Indre sæ rlig tiltalende og opløftende er
dens kunstneriske Udsmykning, som endnu ikke helt er tilende
bragt. P aaskedag i A ar afdækkedes K irkens A lte rvæ g , paa
hvilken Kunstm aler K ragh h ar arbejdet ca. 3 F jerd ingaar* ).
D et store Billede er en dristig tæ nk t og i det hele og store
vellykket F rem stilling af den anden store P aask ed ag , hvor
H erren aabenbares, og hans Hellige, opstandne fra de døde, ile
ham i Møde, „iførte lange, hvide K læder med Palm egrene i
H æ nderne“ , Matth. 24, 31; 1 Thes. 4, 16, og forskellige S ted er
i Aabenbaringen, sæ rlig 7, 9 fl. ligge til Grund for F rem stillingen,
sam t B rorsons skønne Salm e: „Den store,, hvide F lok vi s e “ .
N edenunder i den sk raa Bue over A lteret er frem stillet de
7 Menighedsengle (Joh. Aab. 2 —3) i R undkreds om det af V in
ranker omslyngede Kors: det er Menigheden paa Jo rd en , der
lever omkring og under Korset; Saaledes er det et rig t Ind
hold, man har for Ø je, n aar man sidder i K irken: Menigheden
i sin Forherligelse og Menigheden under de jordiske Kaar. T il
hver, der h ar Øre og H jerte derfor, lyder det fra den tavse
Væg: S e, det er M a a le t— og der er Vejen. Det hele Maleri
*) Denne Kunstner tilbød for den Sum, der var bestemt til almindelig
Dekoration af Kirken, at udføre Malerier paa de store Vægflader,
og udføre den øvrige Dekoration i Harmoni med disse.