Previous Page  193 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 193 / 439 Next Page
Page Background

1 8 5

er herhjemm e noget ganske enestaaende, saa sto rt og dristigt

tæ n k t, og løftende og imponerende. Malemaaden er stiliseret,

m est for de højeste T ings Frem stilling.

A ltertav len (malet af Poul Steffensen som Gave til K irken),

Thomas ved Jesu Fødder, føjer ligesom den Tanke til: „Salige

ere de, som ikke se , men dog tro .“ Den m odsatte Væg er

nu under Arbejde.

Da Sognet blev ud sk ilt, v ar der allerede e t lille Samfund

af troende M ennesker, som længe havde glædet sig til K irkens

Indvielse og strak s følte sig hjemme i den, og et organiseret

Menighedsliv kunde strak s begynde. Det var skøn t at mærke,

hvordan Gudshuset og N adverbordet ganske anderledes end før

bandt de troende sammen. Man skulde jo have ventet, at en

Del troende M ennesker, som i flere eller færre A ar havde haft

et aandeligt H jem sted i Jakobskirken omkring den P rædikestol,

hvor saa varme og kraftige Ord lyder, var forbleven der; men

at det kun v ar ganske enkelte, der fandt det for svæ rt a t flytte,

er et glædeligt V idnesbyrd om, hvorledes Menighedsbevidst­

heden vai kommen frem, saaledes a t Menigheden var de Troende

mere end P ræ sten . A rbejdet er gaaet stille frem — det v ar ikke

helt Nyland, der skulde brydes — baade i K raft og Tal er Me­

nigheden vokset. Det af P asto r Obel stiftede Samfund tæ ller nu

over 200 Medlemmer (eller Gæster), der ledes a f et Menigheds-

raad , bestaaende af 5 Medlemmer foruden P ræ sterne. T il sto r

Velsignelse v ar det, at der til K irkebetjente v ar valgt Mænd;

der kunde væ re solide S tøtter og Medarbejdere i Menighedslivet.

K irkebesøget h ar væ ret godt, n aar man betænker, at Kirken

ligger i en U dkant af Byen og saaledes er fri for alt Tilløb fra

andre Sogne, og at det væsentlig er beboet af en A rbejderbe­

folkning, indenfor hvilken det store F lertal aldrig kommer i Kirke.

— Sognet, der stadig vokser og vel nu er paa 12— 13,000 Menne­

sker, v ar alt for sto rt for een P ræ st; ved K irkefondets Velvillie

og S tøtte blev Kand. Lauridsen an sat først som uordineret,

senere som ordineret Medhjælper. H an h ar nu den ene Del af

Sognet som D istrikt, og D istriktstanken er fuldstændig gennem-

lørt i alle Forhold (undtagen Skilsm issesager).