197 / 439
Københavns Kirkesag.
Nr. 12.
Den 31te Maj.
1
1898.
St. Andreas Kirke.
F j e n nye K irke, som i den næ rm este Tid ventes opført paa
U
H jørnet af Farim agsgade og Gothersgade, har en Forhistorie,
som stræ kker sig næsten en Snes A ar tilbage i Tiden, og som
er oplysende nok i Spørgsm aalet om, hvorledes vor Kirke hidtil
h ar væ ret stillet, naar Sognene bleve saa sto re, at en Deling
var nødvendig.
St. Johannes K irkes første Sognepræ st, R. F rim od t, havde
vist Vejen. Sognet v ar i hans Embedstid vokset stæ rk t; men
saa havde han to Gange faaet det delt og ved Menighedens
H jælp rejst to nye Sognekirker. E fter hans Død i 1879 søgte
den nye Sognepræ st, R indom , Riskoppen for at faa udskilt de
da opvoksende K varterer imellem Søerne og Voldene som et
selvstændigt Sogn.
Biskop Martensen stillede sig særdeles
venligt til T ank en og foranledigede en Forhandling med Styrelsen
for P e tn Ivirke og Menighed med det Formaal at formaa denne
Menighed til a t forlade P e tn Kirke og fremtidig benytte F rederiks
tyske Kirke, saaledes at Voldkvarteret kunde faa P etri Kirke
som Sognekirke. Med disse Forhandlinger hengik om trent tre
A ar! Derefter kom Sagen ind i et ny t Spor, ideHBorgm ester
H. N. H ansen og S tiftsprovst Rothe fik dannet en Komite, der
indsam lede Gaver med det Maal at rejse en Kirke saavel 1
V oldkvarteret som i den fattige Bydel næ rmest Ladegaardsaaen.
Her indsam ledes meget betydelige Midler; men Størstedelen deraf
blev anvendt til en K irke i det sidstnævnte Kvarter, saa at den
smukke Hellig Kors K irke kunde indvies i 1889, hvorefter Komiteen
havde yderligere c. 30,000 Kr. til en Kirke i Voldkvarteret.
Og
da Sognepræ sten, efterat der saaledes var hengaaet om trent
10 Aar, søgte M inisteriet for selv at faa sa t Kraft i Bestræbelserne