2 4 2
5)
Hvad der indkommer i Kirkesalens Bøsser tilfalder det køben
havnske Kirkefond.
Kirkesalens Præster ere fri for enhver Forpligtelse til kirkeligt Ar
bejde for Præsterne i St. Matthæus Sogn udenfor den nævnte Del af
Sognet. Dog ere de forpligtede til, for saa vidt de have Plads, at mod
tage saadanne Konfirmander fra andre Dele af Sognet, som Præsterne
ved St. Matthæus Kirke ikke selv have Plads til.
Forskellige særegne Besværligheder gjorde det vanskeligt for
Kirkeministeriets Velvillie at regulerer Virksomheden her saa
gunstigt, som det var ønsket. Og man vil derfor se,' at dette
Regulativ, som nærmest ligner det for Gethsemanekirken, afviger
fra dette paa flere Punkter og det ikke til det bedre. I saa
Henseende lægger man især Mærke til tre Punkter: 1) At den
ældre Bestemmelse: at Distriktspræsterne maa betjene dem, der
ønske saadant, her er strammet lidt, saa at det hedder: de, der
selv maatte udtale Ønsket derom — e n ‘ Forskel, der har be
virket, at medens man fra St. Matthæus Kirke har givet Klokker
kontoret Besked om, at man med Flensyn til Gethsemanekirken
intet havde at erindre imod, at Klokkerkontoret spurgte Folk fra
Distriktet, om de ikke ønskede sig betjente i Distriktskirken,
saa fandt man, at det samme for Mariæsalens Vedkommende
var i Strid med Regulativets Ord 2) At dette Regulativ har
en hel Række Bestemmelser med Hensyn til Offermellemværendet.
3) At her ligesom i Kapernaums Kirkens Regulativ udtrykkelig
er fastslaaet, at alle kirkelige Handlinger skulle anmeldes igennnem
Klokkerkontoret.
Alle disse Ting ville utvivlsomt øge de Vanskeligheder, som
Erfaringen allerede har vist fulgte med den for Gethsemane
kirken fastslaaede Ordning af Arbejdet.
Naar vi nu her have givet en Oversigt over de bestaaende
Distriktskirkers Regulativer, maa vi endnu som Fuldstændiggørelse
bringe Meddelelse om en Distriktskirkeordning, som, optaget under
lykkelige Former, hurtig førte til fortrinlige Resultater, og som
har naaet sit Maal, nemlig at blive alløst af en Sogneordning.
Den 12. Novbr. 1893 blev Bedesalen paa Chr. Winthersvej
taget i Brug som Distriktskirke; den var bygget til Gymnastik
lokale for Københavns Højskole, men var af Valgmenigheden
benyttet som midlertidigt Kirkelokale, til den fik sin egen Kirke-
. bygning. Og under velvillig Medvirkning af Sognepræsten i