280 / 439
2 4 4
Vielse fra Distriktet foretages i Bedesalen. Og i lige Maade
skulde Konfirmation afholdes der. At Regulativet bestemte, at
Kirkebegravelser ikke kunde foretages i Bedesalen, bekræfter
kun denne Opfattelse af Regulativets Mening. Tbi denne Und
tagelse var vistnok kun begrundet i, at der var en overmaade
uheldig Adgang til Lokalet, som gjorde det uskikket til at an
vendes ved Begravelser. Og i Virkeligheden var dette Lokale
i alle Henseender langt tarveligere end noget af de andre mid
lertidige Kirkelokaler. Des mere maa man paaskønne den store
Imødekommenhed fra Ministeriet, at det gav et saa fortræffeligt
Regulativ for Gerningen i dette ringe Lokale.
Den samme Velvilje skinner ogsaa igennem Ordene i § 5,
der blot bestemmer, at Tilførslen om de kirkelige Handlinger i
Bedesalen skal ske til Sognekirkens Ministerialbøger ved Sogne
præsten og Klokkeren, medens der slet ikke er Tale om at
foreskrive, at Handlingerne skulle anmeldes gennem disse —
tværtimod lade Ordene Rum for en Ordning, hvorefter Distrikts
præsten fører en Bog over Handlingerne i Bedesalen, af hvilken
en Afskrift tilstilles Sognepræsten og Klokkeren. Endelig viser
den samme Velvilje sig ogsaa i § 6, hvor Ordene ligeledes lade
Rum aaben for en Ordning, hvorefter Ofrene tilfalde den fun
gerende Præst ved Distriktskirken — hvad enten denne Ordning
„ved personlig Aftale“ indrettes saaledes som ved Bedesalen,
hvor Sognekirkens Præster uden Vederlag gav Afkald paa disse
Ofre, eller, saaledes som det vel nok ellers maa gøres, imod
en nærmere aftalt Erstatning fra Kirkefondet.
Dette Regulativ blev Grundlaget for et energisk Præstearbejde
i det til Bedesalen henlagte Distrikt. Der samlede sig hurtigt
en Menighed, som med betydelige Bidrag hjalp til, at Distriktets
nye Sognekirke kunde blive fuldført. Og da dette skete, da
Lukaskirken blev indviet, stod dennes nye Præster ikke ligesom
paa bar Bund, men omgivne af en levende Menighed. Det er
dette, som har været de Tanker og Forhaabninger, med hvilke
man har begyndt at indrette Distriktskirkerne. Og hvis det
maatte lykkes det høje Kirkeministerium at regulere Gerningen
i disse under lige saa heldige Former, saa er det sikkert at
haabe, at en lignende lykkelig Udvikling af Forholdene kan ventes
rundt omkring i de af Byens Kvarterer, hvor man faar sat nid
kære, troende Præster i Arbejde.