2 4 3
Frederiksberg, Pastor Glahn, opnaaede man, at Kirkeministeriet
ordnede Gerningen ved nedenstaaende
R e g u la tiv for B ed esa len paa Chr. W in th ers vej.
1) Indtil en Kirke er opført paa den Del af Frederiksberg Sogn,
som efter Overenskomst med Sognepræsten ved Frederiksberg Kirke er
anvist den 2. ordinerede Medhjælper ved nævnte Kirke til Arbejdsom-
raade, er Bedesalen paa Chr. Winthersvej Filialkirke til Frederiksberg
Kirke og betjenes med regelmæssig Gudstjeneste af 2. ordinerede Med
hjælper ved Frederiksberg Kirke.
2) Udvalget for Kirkesagens Fremme i København afholder alle Ud
gifter baade med Hensyn til Leje af Kirken, Gudstjenestens Afholdelse
og Kirkens Vedligeholdelse i Overensstemmelse med det aarlige Kirke
syns Forskrifter samt udreder den lovbestemte Betaling tii Provsten og
Synsmændene i Anledning af Kirkesynet.
3) Gudstjeneste med Altergang afholdes mindst en Gang hver Søn-
og Helligdag, saaledes at der som Begel er Højmessetjeneste tidligst
Kl. 9l/2.
4) Barnedaab og Bryllupper fra det til Kirken henlagte Omraade
foretages i Bedesalen, naar ikke de paagældende udtale bestemt Ønske
om dertil at benytte Sognekirken. Konfirmation foretages ligeledes i
Bedesalen, hvorimod Kirkebegravelser skulle henlægges til Sognekirken.
5) Angaaende samtlige kirkelige Handlinger, der foretages i Bede
salen, skulle de fornødne Tilførelser ske til Frederiksberg Sogns Kirke
bøger ved Sognepræsten og Klokkeren ved nævnte Kirke.
6) Offeret i Anledning af samtlige Forretninger — Konfirmation und
tagen — tilfalder, hvor ingen anden personlig Aftale er truffen, de offer
berettigede ved Sognekirken.
7) I Ugens Løb kan der i Bedesalen afholdes Gudstjeneste, Bibel
læsning og Sammenkomster, hvis Øjemed udelukkende er Opbyggelse,
hvorimod den ikke maa benyttes til Forsamlinger eller Møder i andre
Øjemed, altsaa heller ikke til Menighedens Drøftelse af Foreningsan
liggender ved Diskussion.
Det er let at se, at dette Regulativ gav Gerningen et bedre
Grundlag end de tidligere anførte. Ikke blot fastslog dette, at
Bedesalen tænktes at blive Midtpunkt i en Menighedsdannelse,
der senere skulde formes som et selvstændigt Sogn. Men det
ordnede straks Forholdet saaledes, at Beboerne af Distriktet fik
det Indtryk, at Kirkestyrelsen ønskede dem henviste til Distrikts
kirken. Efter de bestaaende Love kunde dette jo ikke gøres
ved et bestemt Paalæg. Idet Regulativet derfor lod saadanne,
som endelig ønskede sig fritagne for at benytte Bedesalen, ube-
skaaren Adgang til, naar de udtalte Ønsket derom, at blive
betjente i Sognekirken, fastslog det, at iøvrigt skulde Daab og