31 / 439
2 4
Medens Udvalget altid var vedbleven at være en helt
privat Institution, havde Kirkefondet fra første Færd en aner
kendt kirkelig Position. Det havde ikke blot, som Udvalget,
Danmarks første Biskop til sin fuldtro Ven; det havde Bi
skoppen til sin Formand og Leder. Da Udvalget begyndte,
var Menigheden i det Hele slet ikke bleven opmærksom paa
Kirkenøden i København. Først lidt efter lidt blev Menig
heden i København selv klar derover, og efterhaanden blev
Forstaaelsen ret almindelig ogsaa i Menigheden paa Landet.
Da Udvalget begyndte sin Virksomhed, var dets Mænd lidet
kendte i den københavnske Menighed, meget mindre paa
Landet. Da det afsluttede sin Virksomhed, var Kærlighedert
til den københavnske Kirkesag bleven saaledes udbredt, at
troende Mænd, vel ansete i Menigheden, fra alle Landets
Egne havde saa megen Kærlighed dertil, at de vare rede til
at indtræde i den ny Bestyrelse. U d v a lg e t v a r v o x e t ud
a f den k ø b e n h a v n s k e M e n ig h e d a le n e , K i r k e f o n d e t
s to d f r a den f ø r s t e D ag s t ø t t e t og b a a r e t a f h e le d en
d a n s k e M en ig h ed .
Hvad er det da, som forklarer det underlige Held, som
fulgte Kirkeudvalget, den underlige Kraft, som var i dets
Arbejde? Dette Spørgsmaal kan sikkert besvares med to Ord.
Dets Arbejde var grundlagt paa Bønnen. F ra den første Dag
og hver Dag, Udvalgets Mænd arbejdede for Kirkesagen,
blev dets Arbejde indviet med Bøn og begyndt under Bøn.
Mange Gange saa det ud, som vare alle Veje spærrede; men
naar Herrens Hjælp blev paakaldt, blev Bønnerne hørte.
Og Kirkeudvalgets Arbejde kan betegnes som en lang Række
af Bønhørelser.
Ogsaa i en anden Henseende peger disse Aars lykkelige
Bestræbelser hen paa det Arbejde, som med saa øjensynlig
Velsignelse blev gjort for Kirkesagen under afdøde Pastor
R. Frimodts Ledelse. Som han, saaledes var Kirkeudvalget
klar paa, at det næst Herrens Hjælp fra det Høje vilde søge
sin Støtte ¡midt i den levende Menighed alene. Her søgte
man sin Styrke og ikke hos verdslige Autoriteter, saa fik
disse hjælpe eller lade det IværQ. Og dette vil ogsaa blive
det, som afgør Kirkesagens Fremtidsskæbne.