26 / 439
1 9
saadan Gliden fra en ældre Tids sunde lutherske Opfattelse
til en mere moderne, men mindre luthersk.
Lægmandskredsen hævdede allerede i 1889 Sognedelingen
som det første nødvendige. Og da U d v a lg e t i N o v e m b e r
1890 u d s e n d te s in f ø r s t e o f f e n t li g e H e n v e n d e ls e til
M e n ig h e d e n , b lev d e n n e T a n k e p ræ c i s e r e t t i l et Øn
sk e „om en S o g n e d e lin g , s a a a t d e r p a a h v e r t S o g n
k om m e r h ø js t 10,000 M e n n e s k e r med to P r æ s t e r . “
Dette var nøje overensstemmende med den Maade, hvorpaa
man havde udtalt sine Ønsker i den ovenomtalte Adresse,
som blev indgivet til Kirkeministeriet af Lægmandskredsen i
Forening med d et o v e r v e je n d e A n ta l a f K ø b e n h a v n s
P ræ s te r , og som b le v v a rm t a n b e f a l e t a f B is k o p p e n
og b e g g e P r o v s te rn e .
Man ser altsaa, at naar der nu er Enighed blandt Kirke
sagens Venner om at fordre Sogne med ikke over 10,000
Mennesker og dertil to Præster, er dette ikke et nyopfundet
Krav, men tværtimod saa gammelt som selve den nyere Be
vægelse for Kirkesagen, og udtrykkelig saaledes formuleret i
de to tidligste officielle Aktstykker.
Man ser endvidere, at det beroer paa en Misforstaaelse,
naar man har søgt at give det Skin af at være en overdreven
Fordring, som alene kunde forklares af en overdreven, maaske
usund kristelig Iver, medens tværtimod selve Fordringen alle
rede saa tidligt som i 1890 var tiltraadt og underskrevet af
Gejstlighedens mest competente Mænd.
Noget af det Første, Udvalget tog sig for, var en Sammen
slutning med den siden 1886 bestaaende Forening til Opførelse
af smaa Kirker. Denne havde købt den lille Bethlehemskirke
og faaet ansat en Præst derved. PVa 1891 overtog Udvalget
at lønne Præsten ved Bethlehemskirken og bekoste dens Drift.
løvrigt arbejdede Udvalget stadigt for Sagen, dog hæmmet
af Hensynet til Kirkekommissionen og under Forventningen
om Resultaterne af dens Arbejde. Det indsamlede Penge og
holdt Møder. Man erhvervede en Grund i Ryesgade, og alle
rede i Jan. 1892 indviedes Jernkirken derude, og der ansattes
en Præst for at optage Gerningen i Kvarteret deromkring.
Endnu samme Aar fik man sat en Præst i Arbejde paa