Københavns Kirkesag.
Nr. 2.
Den 28de Marts.
1897.
Udvalget t i l K irkesagens Fremme
i København.
Vort Blad bringer i Dag Kirkeudvalgets sidste Aarsregri-
skab, gældende fra 1. Januar til 17. Oktober 1896. Vi ville i
den Anledning meddele et kort Tilbageblik paa dets Historie og
paa den af det baarne Udvikling af den københavnske Kirkesag.
Det var i Aaret 1890, at det blev dannet. Allerede Aaret
forud havde man i lo forskellige Kredse drøftet de køben
havnske Kirkeforhold. Disse to Kredse mødtes og henvendte
sig i Forening til Stadens Præster, og efter adskillige For
handlinger enedes man med disse om en Adresse, der
indgaves til Kirkeministeriet og foranledigede dette til at
nedsætte en Kommission til at prøve Hovedstadens kirkelige
Forhold. Lægmandskredsen samledes fremdeles, men beslut
tede i 1890 at nedsætte et Udvalg til at forsøge videre prak
tiske Skridt og i det Hele lede Bevægelsen til Kirkesagens
Fremme. Man valgte Grosserer Johan V. Adolph, Kontorchef
C. Borgen, Fuldmægtig C. Bangert, Dr. med. P. D. Koch,
Bibliotheksassistent H. O. Lange, Grosserer H. Levinsen og
Professor H. Westergaard. Disse 7 Mænd tog da Sagen op,
under Bøn og i den Herres Jesu Navn. De have holdt trofast
ud i fuld indbyrdes Enighed. Og Herren har velsignet deres
Arbejde.
I Kirkesagen var man den Gang kørt fast. Efter at der
ved R. Frimodts Initiativ i Midten af Halvfjerdserne var
kommen Fart i Sindene for en Bedring af Kirkeforholdene,
rejstes i kort Tid St. Stefans Kirke (1874) og St. Jakobs
Kirke (1876); lidt senere satte man sig i Bevægelse paa