KøbenhavnsKirkesag

1 4

Naade har ladet Sagen voxe saaledes, siden den i 1890 loges

op, ringe og fuldstændig uændset, hvorfor skulde vi da tvivle

om, at Kirkesagen i de næste 7 Aar vil blive velsignet rigelig,

saa alt det, der virkelig behøves, bliver os skænket.

Kun eet til Slutning: Hvis Herren vil det, da kan alle

Herrens og Kirkens Modstandere ikke forhindre, al vor Sag

gaar frem til Sejr. Da er der kun een Magt, som kan hindre

Herrens Værk — det er os, som han har kaldet til sit Rige

og til at arbejde for hans Rige. Vor Vantro og Lunkenhed,

vor Frygtagtighed, vor Mangel paa Frimodighed eller kødelige

Klogskab kan fordærve Herrens gode Sag. Gud selv fri og

bevare os fra saadant Ansvar. Han styrke os til i Jesu

Navn at holde fast ved Troen paa hans Almagts Kraft.

Han hjælpe os i alle disse Overvejelser og alt dette Arbejde,

saa vi gøre det i Jesu Tro og i hans Lydighed og derfor

med Faderens Velsignelse.

Kvindernes Forening

til Opførelse af smaa Kirker-

Da der fra flere Sider er bleven spurgt om Forholdet

mellem det københavnske Kirkefond og den i Overskriften

nævnte Forening, skal jeg, der af dens Bestyrelse er valgt

til at være dens Raadgiver sammen med Pastor Jul. Ifversen,

give en kort Redegørelse derfor. Medens Kirkefondet har

sat sig til Maal at arbejde for K ir k e s a g e n s L ø s n in g i det

hele, og altsaa omfatter alle derhen hørende Opgaver, har

Kvindeforeningen nu som tidligere det begrændsede Maal:

O p fø r e ls e n a f sm a a K i r k e r , særligt i de overbefolkede

Arbejderkvarterer. Kvindeforeningen har sin selvstændige

Bestyrelse, der leder dens Virksomhed i fuld Frihed, og den

har sin selvstændige Organisation, idet den ønsker at samle

troende Kvinder fra hele Landet i Kredse til at vække og'

nære Kærligheden til den store Sag. Men F o r e n in g e n

v i r k e r i fu ld F o r s t a a e l s e og e n ig t S am a r b e jd e med

K ir k e f o n d e t, hvilket har givet sig Vidnesbyrd i, at For-