25 / 439
1 8
Vesterbro, og St. Matthæus Kirke blev indviet i 1880. Men
dermed var Kræfterne ogsaa udtømte for en hel Aarrække,
saa at Tallet paa Sognekirkerne i Løbet af Firserne ikke
kunde øges med en eneste, alt imens Byens Folketal i samme
Aarti øgedes med mere end 100,000 Mennesker. Dog rejstes
der en Bevægelse for et Par nye Kirker, en i det fattige
Rabarberkvarter og en i Nørrevoldkvarteret. Bestræbelserne,
der med stor Dygtighed lededes af Stiftsprovst Rothe og
Borgmester Hansen, førte til, at Helhgkors K liken kunde
indvies i 1890. Dette var dog kun bleven muligt ved en
enkelt Rigmands rundhaandede Gave; og Tanken om den
anden Kirke maatte stilles helt i Bero, idet det dertil ind
komne Beløb langtfra var tdstrækkehgt og Kilderne vaie
udtømte. Og det Faktum, at en saa indflydelsesrig Komite
med en saa overlegen dygtig Ledelse ikke havde kunnet
skaffe Midlerne til den anden Kirke, skøndt det var vitterligt
for alle, hvor meget den tiltrængtes, virkede i høj Grad ned-
slaaende, næsten lammende paa Forventningerne om en Bedring
af Kirkens Kaar. Og stadig voxede Sognenes Størrelse,
naaede op til Tal saa store, at tidligere Slægter aldrig havde
drømt om saadanne Kæmpesogne.
Hvad der imidlertid var nok saa betænkeligt var, at selve
den kirkelige Misère havde vist sig i Besiddelse af en mærke
lig Evne til at forandre Begreberne baade om Kravet til Kirken
og om dens Forpligtelser overfor Sognefolket. Havde man i
Halvtredserne spurgt Folk, om Sogne med 20—30,000 Men
nesker kunde anses som tilbørligt, vilde man utvivlsomt have
faaet et enstemmigt Nej. Nu derimod viste det sig, at naar
Kirkens Fjender udraabte: der er ingen Trang til flere Kirker,
fandt det Rum i Tusinders Øre, og det ikke alene hos Kirke
fjender. En tidligere Tids Forstaaelse af Betydningen af det
personlige Forhold mellem Præsten og Sognefolket svandt
bort. Medens man tidligere lagde stor Vægt paa „Sjælesørger-
gerningen“, tabtes efterhaanden baade Trangen dertil og For-
staaelsen af dens Betydning. Og værst af alt, en saadan
Ændring af de herhen hørende kirkelige Begreber sporedes
ikke blot hos Lægfolk, men ogsaa hos Præster, saa at man
endog gennem foreliggende trykte Udtalelser kan paapege en