328 / 439
20 2
a t S taten vil yde 20.000 Kr. paa næ ste A ars F inan slov ; n aar vi
ikke fik dem i Aar, er det neppe p aa G rund af Uvilje hos Kultus-
m inisteren eller F inansudvalget, men næ rm est kun, foidi vi i vor
Ukyndighed overfor den A rt A n søgn ing er,ikke fik de nødvendige
Forberedelser gjort i T ide og derfor ikke kom ind paa F inans-
forslaget.
Men selv om vore Forventninger i Henseende til S tatstilskud
blive opfyldte, ville vi dog komme til a t mangle 22,000 K r., og
faktisk have vi i Ø jeblikket ikke P enge til at betale K irken s Op
førelse saa vidt, at den kan komme under Tag, endsige da fuldføres.
Og dog h a r
K irk e k om itéen i e t M øde O n sdagen d. 2 0 . J a n u a r
1 8 9 9 ve d ta g e t a t p a a b e g yn d e O p fø relsen a f K ir k e n i H elleru p ,
sa a s n a r t V ejret tilla d e r d e t
(o: til F o raaret); ligesom m an b a r
overladt et i den Anledning n ed sat Byggeudvalg a t modtage af
de gjorte T ilbud p aa Murer- og Tøm rerarbejde saadanne, som
m aatte anses for de fordelagtigste.
N aar Kom itéen b ar ta g et denne Beslutning, da er det i F ølel-
sen af, a t
T ran g en til en K ir k e i H e lleru p er sto r,
og man
m ente ikke at kunne udskyde at begynde Opførelsen til en uvis
F rem tid. Og p aa dette P u n k t ere vi ikke i Tvivl om, a t vi have
alm indelig S am stem ning i H ellerup. Men vi kunne da heller
ikke undlade at gøre opmæ rksom paa, hvilke Følgerne af en Paa-
begyndelse af A rbejdet m aa blive. 1) Enten kan m an bringe
K irken under Tag, og saa lade den staa næ ste V inter ovei og i
d et Hele sa a længe,
in d til R ig sd a g sb e v illin g e n er g iv e t, og det
y d e rlig e re m an g len d e vcesen tlig er in d k om m e t.
2) E ller man
k a n
frem m e B y g n in g e n a f K ir k e n sa a stæ r k t som overhovedet
m u lig t.
D ette sidste m aa for alle in teresserede sta a som det absolut
ønskelige. H vad kunde tæ nk es mere nedslaaende efter saa
mange A ars Ventetid uden K irke, end at skulle ven te paany med
en h alv t fuldført Kirke.
Men er man i Hellerup — og derom tvivle vi ikke
enig
med os i denne B etragtning, da m aa man ikke glemme, at Be
tingelsen for, indenfor et overskueligt T idsrum at kunne fuldføre
K irken, er denne, at alle, som ønske, a t dette m aa ske, føler den
Forpligtelse, der paaligger dem — ikke blot til selv a t yde Bidrag,
men ogsaa til hver i sin K reds a t vække Interesse for Sagen.
Vi tilstaa, at det er i Forventning herom , vi have ta g e t vor Be