326 / 439
2 9 0
det en Maade a t bygge K irke paa a t samm enkalde nogle Kon-
ferentsraader og E ta tsra a d e r? Nej, skal vi bygge K irker, saa
m aa vi
kalde a d M en igh ed en
.“ Og han kaldte ad Menigheden
med saadan Varme, at S tefanskirken og faa A ar efter Jakobs-
k irken stod færdige til Brug. A llerskønnest V idnesbyrd om, hvad
Menigheden formaar, have vi dog i den Maade, hvo rpaa Sions-
k irken blev tilvejebragt. H er v ar det
selve M en igh eden , d er tog
I n itia tiv e t.
Mens je g v ar fravæ rende, sam ledes den og blev enig
om at sæ tte Sagen i Værk. D et var m idt i F eb ru ar, og den 28.
Oktober overbragte den mig 43 ,000 Kr. P a a tre A ar v ar Kirken
fuldt betalt med 71,000 Kr. Jeg ved nok, at man siger: P aa
Ø sterbro kan de sagtens, der bo sa a mange velhavende. Dette
kan have sin Sandhed, men de allerfleste af dem søge til Byens
K irk er; vi have det, som P au lu s havde det: „Ikke mange Vise
efter Kødet, ikke mange mægtige, ikke mange fornemm e“ . Vel
v ar der dem, der ydede store B idrag, men at Sagen lykkedes saa
hurtig, kom dog af, a t saa
m ange
kom med. N aar T jenestepiger
gav 3 Kr. om Maaneden af deres Løn; n aa r en fattig Kone, der
havde 8 Kr. m aanedlig i A lderdom sunderstøttelse, gav 1 Kr. om
M aaneden; n aa r en Bestillingsm and med en saare beskeden Gage
gav 300 Kr. aarlig, saa blev det tilsamm en de m ange Bække
smaa, der gjorde den sto re Aa. H vad det har at sige, at de
m ange ere med, se vi bedst, n aar vi tæ nke paa de 40 Millioner
K roner, det danske Folk aarlig h ar tilovers til Spiritus. Disse
mange Penge komme væ sentlig fra, hvad der gives ud for de
utallige Sm aasnapse L andet over. Sm aasumm er paa 3 — 5 Øre,
hvad vel en Snaps koster, bliver til M illioner af K roner.
H vad skal der gøres for at faa Menigheden til a t bære denne
store Sag frem ? H er bliver det i første L inie P ræ stern e, K ravet
stilles til. Og K rav et er dette, at der m aa væ re
fu ld Sandhed' i
F o rk y n d e lse n
af det bele Evangelium . Der skal ikke blot prædikes
K ristu s til Salighed for den enkelte, saa man faar en Del Enkelt
m andskristendom , der kan væ re god nok for den enkelte, men
fører ikke Guds Rige videre. Der skal ikke blot forkyndes noget
opbyggeligt og trøsteligt, som kan bevirke, at Folk gaa fra Kirke
med en Følelse af Velbehag, som gør F roko stbo rdet og H jemmet
hyggeligere. Nej, der skal prædikes K ristus som den, der giver
et helt n y t Liv med nye In teresser og nye Form aal. Der skal
prædikes K ristu s som Menighedens Hoved, der sty rer og leder sit