Previous Page  321 / 439 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 321 / 439 Next Page
Page Background

2 8 5

kirkelige Udvikling her fulgt med! For at lette Oversigten ville

vi gaa ud fra Stillingen som den var 1896. Der vil da kræves:

I S t. M atthæus Sogn

paa c. 70,000 Mennesker 6 Kirker.

1 St. Johannes nordre «Sogn „ c. 50,000

4 —

I St. Johannes søndre Sogn „ c. 24,000

2 —

I H elligkors Sogn

„ c. 30,000

2 —

I Jakobs og Sions Sogne

„ c. 37,000

2

I Stefans Sogn

„ c. 27,000

2 —

1 F relsers Sogn

„ c. 22,000

1 —

I Sundby Sogn

1

I F rederik sberg Sogn

„ c. 50,000

4

J alt 24 Kirker.

Fæ rdige ere i dette T idsrum fra 1896 —98:

Lukas-, Thomas- og Nathanaelskirken.

Under Opførelse:

Brorsons-, Andreas- og P ræ stekirken.

Seks Byggegrunde haves. Der kræves altsaa

1 8 K ir k e r og 12

B yg g eg ru n d e,

hvilket fordrer noget over

2 M illio n e r K ron er.

K irkefondet og andre private Indsam lings-Kom iteer have tilveje­

b ragt c. 1,400 ,000 Kroner. Til K irkernes aarlige Drift og P ræ ster­

nes Lønning vil ud over de Midler, der ventes at indkomme ad

sædvanlig Vej, kræves c. 100,000 Kroner. Denne sidste Sum vil jo

let kunne indkomme. Regner man blot 33,333 Mennesker med

Syn for K irkens Krav, kræves der kun en frivillig Selvbeskatning

af 3 Kr. aarlig, og det var da let at overkomme. Men

h vo rfra

skulle de

sto re S u m m e r

til K irkernes Opførelse komme? De

ere

tilsted e

i rig t Maal; de skulle blot ledes ind i det rette Leje. En

jævn Mand sagde nylig til mig: „Det er jo en ren Guldalder, vi

leve i.“ Og Manden har Ret. Det er en forbavsende Mængde

Penge, der er mellem Folk nu i Sammenligning med, hvad der

var for en Menneskealder siden. Se blot paa Sporvognene, siden

de nye T ak ster ere indførte. Der er en saadan Tilstrømning, saa

man vanskelig kan komme op at køre. Der ruller en Strøm af

Ti-Ører hver Dag gennem Gaderne. Sparekasserne flyde over med

Penge. Der er P enge nok, men der er det i Vejen, at vor By,

der kaldes

H o ved sta d en i e t k ristn e t L a n d ,

ikke bærer dette

Navn med Sandhed; thi da burde den og være

Hovedscedet fo r

det k ristelig e L iv

og dettes Krav til Sam fundstilstanden. Skulle

vi tale Sandhed, m aa vi bekende, at der er umaadelig meget