318 / 439
2 8 2
Kirkefondets store Møder i Koncertpalæet.
F redag den 3. F eb ru ar holdtes det andet Møde. For en stor
Forsam ling ta lte først P asto r P. M. L arsen og dernæ st P astor
A. Schack om Nødvendigheden af a t faa sriiaa Sogne i Hoved
staden. Mødet, ved hv ilk et Overretssagfører Mygind var O rdstyrer,
sluttede med en re t livlig Diskussion.
Torsdag den 10. F eb ru ar holdtes det sidste Møde, ved hvilket
den store Sal v ar fyldt til sidste Plads. P asto r P . h r ag og P asto r
H . Ussing holdt to beaandede Foredrag om „K irkesagen i F rem
tid e n “, af hvilke det første findes nedenfor i dette Blad. Ved dette
Møde havde H ø jesteretssagfører A sm ussen overtaget H v erv et som
^O rdstyrer, og efter a t forskellige T alere havde haft Ordet, slu t
tedes Mødet af K irkefondets Formand, Biskop, Dr. Rørdam . Vi
haabe, at disse smukke Møder virkelig have bredt F o rstaaelse af
K irkesagen ud i vide Kredse her i Staden.
Hvad kræver Kirkesagen, og hvem skal bære
den frem?
I
Af Sognepræst P. K
rag
.
H vad kræ v er K irkesagen i K øbenhavn? N aar det er betroet
m ig a t tale over dette Emne, tæ nker m an vel stra k s paa, hvad
den k ræ ver af
P en ge
for a t blive gennemført. D et skal je g nok
komme ind paa, men det er slet ikke Hovedsagen. Det, K irke
sagen kræver, er noget, der staar uendelig højt over P engen e; det
er in te t andet end
S an dh ed .
Sandheden, denne rene, herlige, hel
lige Dyd, tales der alle Vegne om og raabes der trin d t om paa i
denne Verden, hvor det regnes for æ rekrænkende at blive beskyldt
for Løgn. Og dog! hvor underlig kølig, hvor underlig usand er
ikke denne tilsyneladende Kærlighed til Sandheden! I V irkelig
heden vil m an ikke have med den at gore; det er endnu som den
Gang, P rofeten udtalte de gyldne O rd: „S andheden er ilde hørt,
p aa G aden.“
I et
k ristn e t
Land skulde m an tro, at m an an saa
K r is te n
d om m en fo r S a n d h ed ;
men se vi os om, bliver dette mer end