2 8 7
hulal kunne væ re gode, men det er dog -lige. saa vigtigt, at Sjæle
blive frelste, som at en L iterat h ar ét sorgfrit Udkomme, eller at
et T eater kan hestaa. Desværre, det er kun i ringe Grad, at
S taten h ar opfyldt denne P lig t i vor Tid. Regeringen skal ikke
have Skylden, den h ar oftere vist sig villig; men den bevilgende
Mvndighed h ar sa t sig derimod. U nderligt nok, a t Folkets, kaarne
Mænd paa T inge ikke have Sans for at sørge for Folkets Kirke.
Hvis je g var R igsdagsm and (det bliver jeg neppe nogensinde),
vilde jeg ikke helme, men atter og atter hæve min Røst og lægge
Forsam lingen paa Sinde: „
Søger fø r s t G u d s R ig e
og hans R e t
færdighed, saa skulle alle disse T ing vorde eder tillag te.“ I sidde
her for at sørge for Folkets Vel. Mon Jesus ikke har R et i, at
Guds Rige skal sæ ttes først, om et Folk skal leve lykk elig t? Er
det ikke længere saa, a t det gamle Ord „
G u d sfry g t sty rk e r
R ig e tu
h ar god K lang iblandt eder? Dog fra den Side er neppe
stort at vente, før Guds Folk bliver F lertal i Rigsdagen. S taten
kunde g aa en anden Vej. Den kunde paaligne en K irkeskat paa
alle F o lkekirkens Medlemmer, hvad den utvivlsom t har R et til.
Man paalægger K rigsskat, n aar Landet maa udrede Midlerne til
en Krig. Skulde man da ikke have R et til paa samme Maade at
skaffe Midler til K irkens aåndelige Kampe, naar Nødstilstand er
ind traad t? Dog dette vilde sikkert ogsaa strande paa den bevil
gende Myndighed.
Man kunde mene, at
K om m u n en
burde hære denne Sag frem.
Her kan im idlertid ikke være Tale om Pligt, men vel om
klog
F orudseenh ed.
De Penge, den anvendte paa Kirkesagen, vilde
rigelig blive sparede paa Udgifterne til Fattigvæsen, Fængsler og
Politi. Hvor der sam les en levende Menighed om en Kirke, bliver
der altid en ordnet Fattigpleje, som det er sket i vor Tid rundt
om i Byen. Det er sikk ert lavt regnet, naar jeg antager, at den
kirkelige F attigp leje aarlig bevarer 500 Fam ilier fra at falde det
offentlige til Byrde. Dette er en Besparelse paa m indst 100,000 Kr.
Kommunen skal have T ak for, hvad den har ydet af Pengebidrag
og Byggegrunde, men det er neppe at vente, at den vil tage denne
Sag i sin H aand, saa længe Københavns Borgere synes at mene,
at en af de væ sentlige Egenskaber, der maa kræves a f e n Borger -
repræ sentant, er den at være en Modstander af Kirkesagen.
Der bliver da ingen anden til at hære Sagen frem end
den
levende M en igh ed,
der jo i alle Maader er nærmest dertil, efter