89 / 439
Københavns Kirkesag.
Nr. 6.
Den 14de Oktober.
1897.
To Arbejdsmaader — e t n y t Kirkelokale.
Siden 1893 har „Nye Kirker“ været det Kendingsmærke, hvor
med alt Arbejdet for Kirkesagen i København var mærket. 1
Kirkekommissionens Betænkning var Kirkerne stillet som det tørste,
det man først maatte have tilvejebragt. Den samme Grundtone
blev yderligere forstærket ved Regeringens Lovforslag om liere
nye Kirker og ved, at et Forslag af samme Indhold indbragtes i
Kommunalbestyrelsen. I den livlige Debat om Kirkesagen, som i
det nævnte Aar førtes ikke blot i Piecer og Aviser, men ogsaa ved
store Møder, ved Borgerrepræsentantvalgene og i Kommunalbesty
relsen, var de nye Kirker altid Hovedpunktet. Ja Argumentationen
for eller imod Kirkesagen samledes endog i dette, om der var Plads
nok i de gamle Kirker, eller om der var for lidt Plads. Hvad der
imidlertid havde større Betydning var, at Bevægelsen for Kirke
sagen havde faaet saadan Kraft, at den affødte en hel Række Ind
samlinger, saa at der virkelig, trods al Modstand og Uvilje, blev
Haab om at faa et Antal nye Kirker.
Der rejstes en Bevægelse paa Frederiksberg for at indsamle til
nye Kirker, og den skaffede hurtig Midler til to nye Sognekirker.
Paa Østerbro sluttede man sig sammen og tog sig for at hædre
Sognepræsten ved i Anledning af hans Sølvbryllup at forære ham
Midlerne til en ny Kirke. Blandt Landets Præster begyndte man
en Indsamling, og skøndt Tidens Tryk laa tungt paa disse, teg
nedes i kort Tid Midlerne til en ny Sognekirke. Ln Komite traadte
sammen paa Nørrebro og en paa Vesterbro. Der etableredes en
Toøres-Indsamling for at skænke København en Brorsonkirke. Og
alt imens fortsatte Kvindernes Forening og Kirkeudvalget deres
Bestræbelser for at samle Midler til Fuldførelsen af de al dem
paabegyndte nye Kirker.