92 / 439
var Sandheden, at Kirkefondet aldrig har givet denne Arbejds-
maade sin Tilslutning, og aldrig har ønsket at arbejde efter det Syn.
Og dette er bleven udtalt med al ønskelig Klarhed. I den Henven
delse, som Forretningsudvalget udsendte til den danske Menighed
straks efter Fondets Stiftelse, udtaltes det som Forklaring af, under
hvilket Synspunkt man vilde kæmpe for Sognedelingen: „Guds
Evangelium, rigelig forkyndt over hele vor Hovedstad, Kirken med
den gode Hyrdes Kærlighed atter bragt nær til de mange Tusinder
og derigennem Indsamlingen og Opbyggelsen af Herrens Menighed
til et Samfundsliv — — det er vort store Maal.“ Og som det straks
ved Fondets Stiftelse blev udtalt, at man ingenlunde kunde ind
skrænke sig til hin ensidige Opfattelses snævert begrændsede Op
gave, saaledes havde Kirkeudvalget i 1891 udtalt sig paa en ganske
tilsvarende Maade i sin første offentlige Henvendelse til Menig
heden. Og derfor ser man ogsaa, at, medens hin Arbejdsmaades
Tilhængere staa uforstaaende overfor alle Bestræbelser, der ikke
direkte gaa ud paa at samle til Kirkers Opførelse, stiller Kirke
fondet sig derimod taknemmeligt anerkendende overfor enhver
saadan isoleret Bestræbelse, hvad enten det er i en enkelt Menigheds
kreds, der samles ind til en ny Kirke, eller det samme sker i hele
Landets Præstestand — men selv indskrænke sit Arbejde dertil og
saaledes forsnævre sin Gerning, det gaar Kirkefondet ikke ind paa!
Foruden den mere aandelige Opfattelse af Opgaven er der
ogsaa et rent praktisk Hensyn, der vilde gøre saadant umuligt for
Fondet. Her i København var der Mulighed for at samle Midler
til Kirker i de Bydele, hvor der var en vaagen kirkelig Interesse,
Men selv i gunstigste Tilfælde kunde der næppe blive noget Haab
om fra Frivilligheden at faa Midler til at rejse blot de
8
Kirker,
som Kirkekommissionens Flertal havde forlangt. Og naar Talen
er om Befolkningen paa Landet, kan alene manglende Kendskab
miskende det Faktum, at der ingen Stemning er for at være med
at bygge Kirker i København, og overhøre det Omkvæd: lad Køben
havnerne selv skaffe Penge til de Kirker, de behøve. Det er jo
ogsaa bekendt, at adskillige Præster have udtalt, at Bededags
kollekten umuligt kunde faa en Fremtid og vilde sygne bort efter
et Par Aar. Under saadanne Tidsforhold synes den Arbejdsmaade,
der vil have alt Arbejdet begrændset til Kirkers Opførelse, at være
væsentlig henvist til at vente alt fra Stat og Kommune, og det