90 / 439
8 2
Imidlertid hørte man under alt dette Modstanderne udtale, at
det man trængte til var slet ikke flere Kirker, men flere Præster.
Man foretog Optælling af de Kirkesøgende om Søndagen, og idet
man forkyndte: der er virkelig rigelig Plads i de fleste Kirker,
søgte man at vise, hvor urimeligt det var at kræve nye Kirker,
før Pladserne i de gamle vare helt optagne. De som alligevel ind
rømmede, at der maatte gøres noget, raadede til at ansætte flere
Præster ved de tilstedeværende Kirker. Og saaledes talte ikke
hlot Modstandere, ogsaa oprigtige Venner af Kirkesagen kom med
lignende Tale, idet de henpegede paa Muligheden af flere Guds
tjenester i hver Kirke. Især var der mange af Kirkesagens Venner
paa Landet, der tænkte saaledes. En anden Indvending henpegede
paa Erfaringen om, at en ny smuk Kirke undertiden kan ses at
staa tom om Søndagen. Saadant ses f. Eks. mange Steder i
Berlin, hvor der i de sidste Aar er hygget mange nye Kirker. Man
sagde, at Kirker var til ingen Nytte, naar der ansattes uaandelige
Mænd i Præsteembederne, og derfor maatte Præsterne og ikke
Kirkerne være det første. Endelig var der Røster, som ligeledes
stillede sig imod den almindelige Opfattelse, at Kirkerne var det
vigtigste, idet de gjorde gældende, at da det vilde vare længe,
inden de fornødne Kirker vare tilvejebragte, saa vilde denne Ar-
bejdsmaade føre til, at det vigtigste i hele Sagen, Arbejdet for
Sjælenes Frelse, blev forhalet det ene Aar efter det andet.
Som det ofte gaar, saaledes ogsaa her: Der var nogen Sand
hed paa hver Side. Det er unægteligt, at et kirkeligt Arbejde
forudsætter et K irkehus; men derme Side syntes at overse, at
Menigheden ofte under trange Kaar, naar den ikke kunde faa rejst
sig en stor, skøn Kirke, nøjedes med mindre, og at i alt Fald mid
lertidigt kunde mindre, til kirkeligt Brug indviede Lokaler godt gøre
Fyldest ogsaa her i København. — Og Indvendingerne havde unæg
telig Ret, naar de paastod, at selve Kirkerne hjalp intet, og at det
aandelige Liv var Hovedmaalet. Men her syntes man oftere at
overse, at et kirkeligt Liv ikke kan tænkes, uden i Sogneind
delingens Rammer, og at disse ikke kunne være eller opretholdes,
uden at man har de nødvendige Kirkelokaler.
Midt under Meningsudvekslingen om disse Ting forberedtes og
oprettedes det københavnske Kirkefond.
D e tte s y n e s p a a h e ld ig
M a a d c a t h a v e u n d g a a e t begge de e n s id ig e S y n s m a a d e r
og har i