KøbenhavnsKirkesag

Aars Slutning skulle være bievne til 20,000. Og det er vort Haab,

at vor egen indsamling skulde fremdeles bringe andre

20,000

1898 og ligesaa i 1899. Det var 60,000 til den Tid, da Kirken

tænkes færdig. Saa har Kirkefondets Forretningsudvalg lovet os

kraftig Støtte, og selv om der herfra blot ydes os et Beløb, svarende

til, hvad Menigheden herude yder til Nazaretkirkens Drift, vil dette

i de 3 Aar bringe Indsamlingen op paa 75,000 Kr. Og vil Herren

lægge Velsignelse til vort Arbejde, kan han ogsaa fra anden Side

opvække Støtte for Sagen. Og i Tillid til ham haabe vi fortrøst

ningsfuldt at kunne paabegynde Arbejdet til Foraaret.

Der kunde maaske være dem, der vilde sige, at vi stille vore

Fordringer for højt med Hensyn til vor nye Kirkebygning. Men

det kan næppe nægtes, at den her beskrevne Plan er saare praktisk

og tilfredsstillende med Hensyn til de Krav, der maa stilles til en

Kirkebygning i København. Dette gælder ikke mindst Anbungelsen

af Forsamlingslokalerne i Krypten. Nu, da Menighedsarbejdet i

vort Distrikt er vokset ikke saa lidt i de forløbne

Aar, er det os

umuligt at undvære saadanne Forsamlingslokaler. Foruden en

temmelig stor Søndagsskole, som vel kunde have Lokale i selve

Kirken, kræver vore Menighedsmøder, Bibelsamtalemøder, Bede-

møder, Ynglinge- og Pigeforeningsmøder o. s. v. særlige Lokaler,

som ellers maa lejes. For Tiden har saaledes \nglinge- og Pige

foreningen i vort Distrikt sit eget lejede Lokale. Alene Lejen herai

vil omtrent kunne forrente den Kapital, hvormed den nye Kiikes

Forsyning med Krypt vil fordyre Kirkens Opførelse, endsige da,

dersom vi tillige skulde leje Lokale til vore øvrige særskilte Møder,

som vi hidtil have holdt i det murede Sakristi, hvormed Jernkirken

i sin Tid blev forsynet, hvilket Sakristi allerede nu ikke altid kan

rumme Deltagerne i vort Menighedssamfunds Møder. Derfor fxem

byder den omtalte Plan i Virkeligheden en praktisk og forholdsvis

billig Maade for Tilvejebringelsen af et Missionshus. Men den

bidrager sit til, at Kirken ikke bliver saa billig.

Og skal Kirken virkelig faa et tiltalende kirkeligt Præg i den

indeklemte Stilling mellem de to Huse, der ere antydede paa Billedet,

kan et Taarn som det projekterede neppe undværes.

Idet vi saaledes synes, at vore Ønsker ere vel begrundede, tro

vi heller ikke, at Kirkesagens Venner ville svigte os. Det, som

Nazaretkirkens Menighed allermest længes efter, er, at der maatte