104 / 439
96
„for at kunne fælde en sund Dom om det Spor, hvori Sagen burde
„føres ind. Naar vi ikke desto mindre indtraadte i Bestyrelsen,
„var Grunden denne, at vi mente at have Aarsag til at haabe, at
„Statuterne vilde blive fortolkede saaledes, at vi med god Sam vittig-
„hed kunde gaa med dertil“.
I disse Linier er der mindst 3 Fejltagelser, der tilsammen
bevirke, at Læseren faar følgende Indtryk af det Passerede: Da
Kirkefondet blev stiftet (14. Oktober 96), kunde og burde dets
Statuter have været fremlagte til Drøftelse og Vedtagelse; men
dette blev undladt, og idet Drøftelsen blev afskaaret, trumfede man
en ensidig Opfattelse igennem, og støttede dernæst denne ved et
meget vilkaarligt Valg af Bestyrelsesmedlemmer, hvor det især
var meningsløst at medtage en Del ukendte Mænd helt ovre fra
Jylland; men Provsterne nærede dog et Haab om, at den hele Sag
kunde bringes over i et sundere og mindre ensidigt Spor; men nu
er dette lyse Haab glippet. — Provsternes Ord lægge en saadan
Opfattelse overmaade nær; men den er aldeles misvisende og usand.
M is fo r s ta a e ls e n
kommer først af, at de tvende Provster endnu
til Dato ikke synes at have opdaget, at der gennem en Aarrække
har været arbejdet med Kraft af Kirkeudvalget, eller i alt Fald,
at de ikke kunne se, at dette har udrettet noget. Ikke blot Biskoppen,
men ogsaa Ministeriet kunde se dette — kun ikke Provsterne. Da
derfor Kirkeudvalget henvendte sig til Biskoppen og Ministeriet
for at faa disses Medvirkning til at føre Arbejdet ind i bredere
Baner og større Former, var Ministeriet villigt til at optage en
saadan Forhandling og til at give den endelige Aftale sin Approba
tion, hvornæst Udvalget overgav hele sin Virksomhed og alle sine
Aktiver til det saaledes ved ministeriel Approbation af 10. Oktober
96 funderede Kirkefond. Ministeriet
k u n d e
ikke approbere en In
stitution, hvis Grundsætninger ikke vare bestemte. Og Udvalget
k u n d e
ikke overgive sig og alt sit til en Afløser, hvis Grundregler
først senere skulde fastsættes. Saa blev Kirkefondets Grundregler,
efter Aftale mellem Biskoppen og Udvalget fastslaaet af Ministeriet.
Og derefter blev en Kreds af Mænd indbudt til at tage Del i Arbejdet
paa det saaledes givne Grundlag. — Heraf fulgte, at Kirkefondets
Arbejde blev en Fortsættelse af Udvalgets; og naar Provsterne
opfattede Sagen anderledes, beroede ogsaa dette alene paa en
M i s
f o r stciaelse.
Vi aftrykke her Statuternes første 3 Paragrafer: