106 / 439
98
der blandt Medlemmerne fandtes et Antal Mænd, „der ikke vidstes
at have noget særligt Kendskab til de københavnske Kirkeforhold“,
synes ikke særligt passende. Man plejer dog ikke, naar man ind
bydes til at tage Sæde i en Komite, at erklære de andre Medlemmer
for udygtige til at sidde deri. Men det vidner igen om, hvor lidet
Provsterne til Dato have forstaaet Situationen. De have sikkert
endnu ikke opdaget, at en stor Del af Gaverne til Kirkesagen
kommer fra Landet; Bededagskollektens Resultater kunde dog
have oplyst dem derom! Af Kirkeudvalget var der indsamlet ea.
i
/4
Million Kr.; men Provsterne ved ikke, at en meget stor Del
heraf kom fra Menigheden paa Landet. Vidste de dette, vidste de
noget om, hvorledes ogsaa fattige Mennesker og fattige Menigheder
paa Landet have ofret til Kirkesagen, vilde de aldrig oftere tale
saaledes om, at Kirkefondet har en Del af sine Bestyrelsesmed
lemmer siddende rundt om paa Landet. Almindelig Takt ligesaa'vel
som rent praktiske Hensyn til Sagens Tarv vilde da tvinge dem
til at indrømme, at det var haade ret og hilligt, at den levende
Menighed paa Landet, der vilde støtte Sagen saaledes, fik nogle
af sine Mænd ind i Bestyrelsen.
Det næste Punkt, jeg skal tillade mig at fremdrage, er Prov
sternes Omtale af, at Købet af „Valkyrien“ blev forelagt til skriftlig
Votering. Herom skrives:
„Vi kunne ikke andet end anse en skriftlig Afstemning for
„meget uheldig Da en stor Del af Bestyrelsens Medlemmer ifølge
’’Sagens Natur ikke kunne have noget Kendskab til københavnske
",Forhold, ere de næsten nødsagede til at følge Forretningsud
v a lg e ts Indstilling, medens det dog var muligt, at de vilde kunne
”have faaet et ganske andet Syn paa Sagen, dersom der var gaaet
„en mundtlig Forhandling forud, under hvilken en Ira Ud\algets
"afvigende Opfattelse havde kunnet komme til Orde. En saadan
„Forhandling var imidlertid udelukket.“
Og i den anden Artikel skrives endvidere:
„Af Bestyrelsens 39 Medlemmer boede 25 i København eller
„dens nærmeste Omegn, saa at det ikke vilde have været vanske
l i g t at sikre sig disses Nærværelse. Herved kunde en gyldig Be
slu tn in g have været tilvejebragt, da Statutterne kun fordre, at
"over Halvdelen af Medlemmerne afgiver deres Stemme. Og der
n æ s t kunde Sagen jo meget vel have været forelagt Bestyrelsen,
"imedens den endnu befandt sig paa de foreløbige Forhandlingers
"Stadium. Man havde altsaa ikke haft nødig at vente til det
"yderste Øjeblik og gribe til skriftlig Votering.“