105 / 439
97
§ 1. Det kjøbenhavnske Kirkefond har til Formaal at bi
drage til, at der kan tilvejebringes en forsvarlig Ordning af de
kirkelige Forhold i Kjøbenhavn og de nærmest tilgrænsende
Sogne, og derigennem at støtte Folkekirken i dens Virksomhed
til Guds Riges Fremme og som Hjemsted for Menighedslivet.
§ 2. Dette Formaal søges fornemmelig naaet ved at fremme
og støtte Delingen af Sognene, hvor disse ere saa folkerige, at
Beboerne ikke under den nuværende Ordning kunne finde den
nødvendige kirkelige Omsorg, samt ved — indtil saadan Sogne
deling kan komme i Stand —
in d e n fo r de b e sta a e n d e S o g n e* ,
og i Tilslutning til disses kirkelige Ordning
a t søge a n s a t P r æ
s te r f o r m i n d r e D i s t r i k te r p a a i n d t i l o m tr e n t 5 0 0 0 M e n n e s k e r .
§ 3. Til dette Øjemed kan Fondet, foruden at støtte Op
førelsen af nye Sognekirker ved Bidrag, anvende sine Midler
til at tilvejebringe
m id le r tid ig e L o k a le r t i l G u d s tje n e s te *
, enten
særskilte Bygninger eller Forsamlingssale, samt til at bestride
O m k o s tn in g e r n e v e d d isse s D r i f t
og
b id ra g e t il L ø n n i n g a j
P r æ s te r ,
hvor det viser sig umuligt at skaffe disse en nogen
lunde tilstrækkelig Løn fra Sognekredsen.
Ved Siden heraf skal der tillige af Fondet kunne ydes Bidrag
til den kjøbenhavnske Kirkesags Fremme i det hele paa saa-
danne Maader, som Tid og Omstændigheder kræve.
Vi tro, at disse Paragrafer vise ret tydeligt, at det aldrig var
»
Tanken med Kirkefondet, at dets egentlige eller eneste Opgave,
saaledes som Provsterne ville det, skulde være at opføre Kirker,
men at det tværtimod klarligt er Meningen, at Udvalgets Gerning
skal fortsættes blot med større Kraft og i nærmere Forbindelse
med Kirken, og at Kirkefondets seneste Skridt er i fuldeste Over-
slemmelse med Indholdet af disse Statuter. — Men heraf fulgte
endvidere, at man ved Valget af Medlemmer til Bestyrelsen maatte
se ben til at faa Mænd, der nogenlunde var fælles om Synet paa
Opgaven, saa at de kunde ventes at blive enige om Arbejdet og
kunde haabes at ville støtte og fremme Gerningen. Og naar Talen
blev om det fælles Syn paa Opgaven, maa dette ikke forstaas
saaledes, at man alene søgte i en enkelt kirkelig Retning — tvært
imod! Af Theologer indbødes i alt 21, der vare valgte saaledes,
at der var 7 af hver af de kirkelige Retninger. Og af Lægfolk
indbødes i alt 14 (foruden de 7 Udvalgsmænd), og der søgte man
ligeledes saavidt muligt at finde troende Mænd af de forskellige
Retninger. — At Provsterne ville udtale deres Misbilligelse af, at
') Alle Udhævelser af Forf.