194 / 271
V ed ch efsk iftet i
1955
sk ete en tiltræ n g t udv id else a f afd eling en s stab , o g i
1956
knyttedes en psykolog til afdelingen.
O m u n d e rv isn in g sfo rh o ld e n e pa n e u ro lo g isk afd eling k an næ vn es, at ov erlæ g e
K rabb e h o ld t en u g e n tlig fo relæ sn ing i n eu ro lo g i, som v a r stæ rk t sø g t. A fd elin g en
h ar h ju lp et u n iv e rsite te t m ed d en o b lig ato risk e p ra k tik a n ttje n e ste i n e u ro lo g i, o g d er
ho ld es og så reserv elæ g ek lin ik k er, lig esom afd eling en b e n y tte s i d et n eu ro lo g isk e v i
d ereu d d an n elsesk u rsu s. U n d e rv isn in g e n h a r væ re t y d e t o g ydes p a r h o n n e u r.
Knud Krabbes videnskabelige interesser deltes mellem klinik, neuropatologi og
neuroanatom i. Hans største bidrag var det
8
bind store hovedvæ rk af comparativ
anatom isk natur (Morphogenesis o f the Brain), der blev udgivet med støtte af Carls-
bergfondet, og som Krabbe fulgte op længe efter sin afgang, bl. a. takket være den
omstændighed, at han fik lejlighed til at benytte laboratorielokaler i tagetagen til den
nye fysiurgiske klinik. D er var således af Krabbe skabt tradition for en neuropatolo-
gisk og neuroanatom isk forskning pa Kommunehospitalet. I hans tid var kravene
til hjælpemidler til m ikroskopisk forskning uhyre beskedne. De er siden steget eno rm t,
der er i dag stærk b rug for både penge og højt kvalificeret personale til den forskning,
som er så uundværlig for arbejdet i klinikken. Den kliniske forskning, både ved syge
sengen og i laboratoriet, har i de senere år været præget af stigningen i antallet af til
fælde af dissemineret sclerose samt af stigningen i antallet af de ældres neurologiske
sygdomme (især rystelammelsen). I dette arbejde kan
laboratoriets
rolle ikke vurderes
højt nok.
Dettes historie går tilbage til
1905
, da
6
. afdelings leder professor Friedenreich
fik bevilget honorar til en assistent, der skulle forfærdige præparater af syge hjerner.
Assistenterne var i begyndelsen almindeligvis kun knyttet til laboratoriet en kortere
tid. Først
A x e l V . N e e l
kom til at virke over en længere periode (
1913
-
33
), ° g
d a
han flyttede til Rigshospitalet sammen med professoratet i psykiatri, stod Kommune
hospitalets neurologiske afdeling i et par år uden noget egentligt laboratorium . Afde
lingens læger foretog med velvillig assistance af dr. Neel de nødtørftigste under
søgelser. Overlægen mente im idlertid, at der var vægtige grunde til at oprette et spe
cielt laboratorium i tilknytning til afdelingen, idet undersøgelser af hjerner og ryg
marv kræver en ganske speciel uddannelse i histologisk teknik, som anatom i
patologer i almindelighed ikke kan forudsættes at have, medmindre de har ofret flere
år på denne uddannelse. Dertil kommer, at undersøgelsen af hjerne-rygmarvsvædsken
fra patienter, som er blevet lumbalpunkterede, tillige kræver megen speciel erfaring
hos undersøgeren.
T il neurologisk afdeling knyttedes da på ny et laboratorium til histologiske og
1 9 2